Ny normal
Naturkrisen er både akutt nærværende og fort glemt i Bianca Hisse og Christian Danielewitz’ utstilling på Kunstnerforbundet.
På et fremvisningsbillede er der altid et par hænder, der viser noget frem, ofte et andet billede.
I årtier er Sophie Calle blevet fejret som storyteller, og det er selvfølgelig ikke forkert. Louisiana viser hende især som den overbevisende konceptualist, hun også er.
En vanlig lägenhetsvisning förvandlades i smyg till en föreställning med besk eftersmak.
Katharina Sieverdings faible for fløjl og velour handler om hud og overflader og om celluloidens bløde filmkorn. Tidsånd eller en ånd fra tiden?
Hon visar hur kroppar organiseras av krafter.
Synnøve Persen forestiller seg det arktiske landskapet hinsides turismens sublime.
Samtidskonstens undergångsretorik har blivit en bekväm klyscha, när jakten på relevans förvandlar motstånd till en riskfri och lättbegriplig estetik.
De store museene formidler i alle kanaler, til et bredere publikum. Men hvem holder samtidskunsten og historien levende?
Hvordan holder vi fast i det, der er helligt for os i vores kødelige liv, i en tid, der tilbeder skyen?
Är fattigdom räddningen? Rapport från Helsingfors.
Kulturministeren hylder kunst og kultur i kampen mod kunstig intelligens. Hyklerisk, når sparekniven samtidig svinges over Den Nationale Fotosamling.
Kritikens elände började på 1870-talet, då konstnärskapet, snarare än verket, blev dess primära objekt.
– Det är lättare att få syn på det mänskliga i USA, för folk är så jävla utlämnade, säger Tova Mozard, aktuell med ny film om Hollywoodstatisten Russ.
Hvem tager ansvaret på sig, når verden synes at løbe amok? Kåre Frang tegner et præcist portræt af tidens flossede nervesystemer.
Alt er geopolitik i Danmark i denne tid. Men ikke på kunstscenen, som byder på glamrock, madhappening og soloudstillinger med flotte internationale navne.
Den norske kunstvåren brister av science fiction, politisk visjon og hittil-største-utstillinger med kvinnelige kunstnere.
