På Gammel Strand forvandles barndomstraumer til potente værker og viser samtidig, hvor svært det er at få fat om farmand.
Kulturministeren hylder kunst og kultur i kampen mod kunstig intelligens. Hyklerisk, når sparekniven samtidig svinges over Den Nationale Fotosamling.
Fortolkningsfrihed er kernen i en tvist omkring Erik A. Frandsens værk, der afbilder et væltet monument. Kunstneren føler sig stemplet som fascist af forskerne Mathias Danbolt og Amalie Skovmøller.
Selvom Louisianas Kaari Upson-udstilling kunne gå dybere, borer værkerne sig stadig ind i kroppen.
Årets dimittendudstilling i København slikker sine sår, både tematisk og efter en indbyrdes kamp om de gode pladser på Charlottenborg.
Frederik Næblerøds ønske om at dominere hele Arken fylder lige så meget som de alt for mange værker. Det fører ikke noget godt med sig.
Amy O’Neills performance var frigørende og noget af det bedste længe set i København. Selve udstillingen er en svært afkodelig affære.
106 år efter kvinder fik adgang til Folketinget bliver 30 af de mest indflydelsesrige foreviget i Mie Mørkebergs maleri.
Flora Yukhnovichs referencemættede Into the Woods fylder Ordrupgaard med forvandlingskraft.
Funktionsvarierede kroppe når langt og højt på udstilling
i Nikolaj Kunsthal.
Yael Bartana blander fiktion og virkelighed på en bevidst manipulerende måde. Så hvorfor gør kunsthallen så lidt for at kvalificere publikums oplevelser?
Stense Andrea Lind-Valdan ser tilbage på et kunstår med psykedelisk skyggeteater og en kunstners afskedsudstilling.
Madeleine Andersson, Arvida Byström och Tobias Bradford om kropp och identitet i AI:s tidsålder.
New Museum innvier utvidelsen sin med en utstilling som skjemmes av trangen til å inkludere alt.
Tre aktuelle udstillinger i København fortæller noget foruroligende om blikket, begæret og døden. I denne krigsliderlige tid er der grund til at lytte.
Sannsynligvis blir årets utgave av Meta.Morf, Trondheims biennale for kunst og ny teknologi, stående som historisk markør.
