Hvad der (ikke) bør gøres
– Demobilisering er det, der kan bryde magtens borgmure. En tilbagetrækning af al energi, siger Franco ’Bifo’ Berardi.
– Demobilisering er det, der kan bryde magtens borgmure. En tilbagetrækning af al energi, siger Franco ’Bifo’ Berardi.
I en storstilet installation af silikoneskulpturer finder Marie Munk en usædvanlig vej ud af teknodeterminismen.
– Vi henvender os ikke til ’kryptokunstmarkedet’. Vi sælger samtidskunst, hvor beviset for ejerskab tilfældigvis er i form af NFT’er, siger grundlæggerne af Juneart.io.
To store institutioner iscenesætter moderne memento mori, mens en talende kage advarer menneskeheden om den forestående apokalypse.
Magnus Andersen lader maleriet gå ud over lærredet i en totalinstallation, der griner af tidens fantasier om et idyllisk liv på landet.
Med udstillingen Hummings demonstrerer KØS museum sine ambitioner om at rykke programmet ud i det offentlige rum. Resultatet er ikke overbevisende.
Anne Imhof skuffer ved at omskabe sin egen live performance til sit første store filmværk, der består af en irriterende lang række overhypede billeder i slowmotion.
Med inspiration fra Simone Weil og Thomas Hirschhorn kan vi lære at omfavne det usikre, det fragmenterede, og omforme forestillinger om magt, monumenter og kunstens rolle i en problemfyldt nutid.
Ebony G. Pattersons ornamenterede, forførende værker peger på kolonitidens dybe sår og understreger behovet for at vi diskuterer det – uden det ender i noget rod.
Miriam Cahn behandler tidens brændende spørgsmål i en kraftudladning af en maleriudstilling i København.
En følelse af forladthed og fortidens spøgelser dominerer Jane Jin Kaisens værk. Fængslende fortællinger, men udstillingen savner rytme og overraskelser.
Steve McQueens foruroligende værker får vores øjne til at svie af verdens smerte.
Ingen kurator. Ikke engang en udvælgelseskomité. Hvad sker der med Documenta? Er det tid til at begynde forfra – eller er enden nær?
Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste? Kunstner Uffe Isolotto giver sit bud.
– Jag fanns inte. Kristina Eriksson om sorgen, eländet och varför hon slutat måla. Om att växa upp i ett konstnärshem, men ändå vara fri från andras förväntningar.
De mange skimrende paljettene i Admir Batlaks utstilling på Munchmuseet avleder ikke fra dens mangel på håndfaste ideer.