Hanne Nielsen & Birgit Johnsen vil skærpe vores sensibilitet overfor videomediet. Paradoksalt nok tipper deres nye installation til den ufølsomme side.
På Reykjaviks kunstscene handler alt om den voldsomme, altomsluttende islandske natur – også dét, der handler om alt muligt andet.
Ann Lislegaard og Amalie Smith forsøger begge at indkredse det levende gennem dets modsætninger. Ikke så betryggende, men meget menneskeligt.
– Man har vedtaget en bygning uden at reflektere over, hvad den skal indeholde, siger Nivi Christensen om det kommende museum i Nuuk.
Copenhagen Contemporary iscenesætter grønlandsk samtidskunst som var det debatindlæg, snarere end billedkunst.
Hobbykunstneren har indtaget tv-programmer, museer og publikums hjerter. Men som figur er han reaktionær og potentielt skadelig for kunstneres rettigheder.
Frøsamlerne på SMK Thy fremstår som et satirisk portræt af den politiske kunstner. Heldigvis er det helt alvorligt ment.
Dimittenderne fra Det Kgl. Danske Kunstakademi er optaget af, hvad det vil sige at være en kunstner, der laver værker.
Et sted mellem kurator, kunstakademi og kunsthal er ansvaret for afgangsudstillingen i Aarhus forsvundet.
Performancekunsten er rykket ind på teatret og væk fra skærmene. Københavnsk biennale viser nødvendigheden af at mødes i det fysiske rum.
Tre aktuelle udstillinger i København fortæller noget foruroligende om blikket, begæret og døden. I denne krigsliderlige tid er der grund til at lytte.
I en usikker verden er det vigtigt, vi forstår den historie, der er gået forud, siger Helene Nyborg Bay, ny leder på Charlottenborg.
Konsten har blivit ansvarsfull men förutsägbar. Hur kommer vi vidare?
Hanne Nielsen & Birgit Johnsen vil skærpe vores sensibilitet overfor videomediet. Paradoksalt nok tipper deres nye installation til den ufølsomme side.
Kira Wager spenner forsiktig bein på egen formel i sin tiende utstilling på Galleri K.
Gruppeutstilling på Tromsø Kunstforening gir minoritetserfaringen et litt vel abstrakt forhold til sted.
