Kunsten, samfundet og den politiske styring
Længe har vi drømt os tilbage til kulturpolitikken fra de visionære 1960ere, og faktisk ser vi nu atter tegn på en tydelig kulturpolitik i Danmark. Men er kunsten nu spændt for en politisk trækvogn?
Kommentar
Slik kan kritikken bli sterkere
Mine siste ord som redaktør er et forsøk på å formulere kritikkens rolle i fire punkter, og å si noe om hvordan den kan bli enda bedre.
Verden i biter
Mens global politikk balanserer på en knivsegg flere steder i verden, synes den internasjonale kunstscenen denne våren å være opptatt av globalisme og transgeografisk dialog.
Forårsalliancer
Museerne fejrer rekordhøje besøgstal. Andre vil lukke Kulturministeriet. Det hænger på en måde sammen. Og så er institutionelle samarbejder blevet tidens løsen.
Den nya könsordningen
Har kvinnliga konstnärer någonsin varit lika framträdande som i Sverige våren 2020?
Akselerasjonistisk vår
Vekk med det gamle, kunne vært mottoet for den norske kunstvåren, hva enten det dreier seg om utskiftningen av bygninger og direktører eller eksperimentering med ny teknologi.
Avkolonisering av kritikken
Diskusjonen om avkolonisering av kunstfeltet har til nå hovedsakelig handlet om institusjoner. Hva om vi i stedet startet med kunstsamtalens betingelser?
Kunstlivets fellesskap
Kunstkritikks oppsummering av kunståret 2019 viser at biennalene og de store institusjonene er viktige, ikke minst fordi de definerer det aktørene i kunstlivet har til felles.
Den aktuelle aktualiteten
Haus der Kunst er et sted i Oslo der tiden står stille, en enklave der pilsen er billig og uten slutt, der små ting som det å røyke inne faktisk betyr noe.
Uden x-rum og X-faktor
Lukningen af X-rummet på Statens Museum for Kunst er symptomatisk: I en mørketid efter vedholdende politiske nedskæringer er de kunstneriske eksperimenter truede.
Den radikale likheten
Delingen av årets Turnerpris kan ses som en oppfordring til hele kunstfeltet om å vurdere tilpasninger til en mer likhetsbasert økonomi.
Syn, stemme og magt
Hvem bliver hørt i kunstlivet, i kønsdebatten og i samfundet? Den hvide mands system er tilsyneladende stadig styrende for diskussionen omkring køn og repræsentation.
