Toyin Ojih Odutolas alternative skabelsesberetning har mytiske dimensioner, men særligst er det at zoome ind på øjenlåg, lårmuskler, eller svælge i en hudoverflade.
Skoven og dagen og kunsten deles om skønheden ved Jægerspris Slot – skaber den sammen, giver den til hinanden. På en gang undervældende og noget meget særligt.
I en indholdsløs vinter er der plads til at tænke over, hvordan man gemmer kunsten i sit indre. Om følsomheden kan hentes i erindringen, når selve tingene mangler.
Hvilke sprøde, gennemsigtige malerier fik skribenten Nanna Friis til at stoppe op i 2020?
Iselin Toubro indfanger ungdommens evige vekslen mellem eufori og tomhed. Skønheden er over det hele og dømt til at falme.
Johannes Sivertsen maler algierske kvinder for at omdirigere et blik, omskrive en historie. En fin gestus, men udstillingens kølige dygtighed gør historien lidt uvirkelig.
I Lytle Shaws New Grounds for Dutch Landscape förvandlas den materialistiska vändningen till en uppslagsrik berättelse om vardagens pågåendehet och själva marken under våra fötter.
Hvad det betød, da Cecilia Bjartmar Hylta overførte onani som en handling til en stor vibrerende dildovæg. Og om hvorfor vi føler os skidt tilpas, når vi laver kunst.
– Ska man säga något positivt om pandemin så är det att vi fick tid att reflektera och omvärdera vår roll, säger Sara Berner Bengtsson, ny chef för den nordiska mässan som går av stapeln i september.
Når et styre bruker makten sin som politisk våpen, som i prosessen mot tidligere direktør ved Nordnorsk kunstmuseum Jérémie McGowan, vitner det om kritisk dårlig selvreguleringsevne.
Kunstkritikk stöds av
