Light & Space-bevægelsen har hovedrollen i
Copenhagen Contemporays ’største udstilling til dato’, men lyshavet drukner værkerne og den magi, kunsthallen insisterer på, bevægelsen skabte.
Clara Hausmanns kølige udstilling er en invitation til at give sig hen til alle de uregulerede rum, der findes mellem ord og billede.
Se hvilken af årets udstillinger, Nanna Friis mener, var den slags fiktion, der gør virkeligheden tydeligere.
Siden 1960’erne har Tomaso Binga forsøgt at bekæmpe et patriarkat, hvis omfang højtuddannede 2021-feminister næppe kan forestille sig. Alene af den grund bør vi kigge og lytte.
Mange menneskers store arbejde fylder Art Hubs nye hus og udstillinger, og det er både kunstnerisk generøst og institutionelt dovent.
Både voldsmonopolet og en sprød sjovhed findes, når Astas Lynge formulerer ordløse men glasklare magtkritikker i La Cucinas kliniske kælder.
Mamma Andersson pendulerer mellem landskabsdrama og tavse hjem i en stort anlagt soloudstilling på Louisiana, alting sitrer tilbagelænet i de overlegne malerier.
– Det er på mange måder en slags grundforskning i, hvordan man laver udstillinger. Nina Beier og Simon Dybbroe Møller løfter lidt af sløret for deres mikroprojektrum, AYE-AYE.
SIGNA har indtaget Ørestadens nye kunsthal med et spektakulært mareridt, der blotlægger den kapitalistiske virkeligheds smukke katastrofer.
Hold on tight hedder afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi og en opmærksom hensynsfuldhed findes virkelig i dimittendernes påfaldende sjove arbejder.
Toyin Ojih Odutolas alternative skabelsesberetning har mytiske dimensioner, men særligst er det at zoome ind på øjenlåg, lårmuskler, eller svælge i en hudoverflade.
Skoven og dagen og kunsten deles om skønheden ved Jægerspris Slot – skaber den sammen, giver den til hinanden. På en gang undervældende og noget meget særligt.
Improvisasjon, undervannsprotester, transnasjonal solidaritet og lekkert, historisk forankret maleri – gleden er tilbake i det norske kunstfeltet.
Omid Delafrouz små lärdomsbuketter på Andréhn-Schiptjenko verkar mest vilja skapa nya former för kultiverat umgänge i den borgerliga sfären.
Det blir en närproducerad konstvår utan sensationer, men med ett och annat glimrande fynd från vägkanten.
Light & Space-bevægelsen har hovedrollen i
Copenhagen Contemporays ’største udstilling til dato’, men lyshavet drukner værkerne og den magi, kunsthallen insisterer på, bevægelsen skabte.
Kunstkritikk stöds av
