5. december

Hvilke højdepunkter bød kunståret 2019 på? I dag svarer kunstner Mia Edelgart fra København.

High Life af Claire Denis.

High Life, 2018 (dansk premiere 2019). Instrueret af Claire Denis

Endelig en sci-fi-film skabt af en 70+ kvinde! Om reproduktionens etik, social implosion, sex og fødsler i hovedkulds kurs mod et sort hul. I stedet for henrettelse er ni dødsgangsfanger sendt ud i rummet for at indhente en ny art energi-ressource til jorden. Sat i et sterilt rumskib, der gradvist smudses til i en abjekt sprutten af sæd, modermælk, blod. Se den selv blot for åbningsscenerne: Far i astronautdragt fikser rumskibs ydre i et stille stjernefuldt univers. I hjelmen er en baby-alarm tilsluttet. Baby pludrer efterladt alene tilbage i rumskibet…

Bubble Metropolis, installation view, Vermilion Sands. Foto: Kevin Malcom.

Bubble Metropolis, Vermilion Sands og Kunsthal Charlottenborg, København. 

Havet som kapitalismens og kolonialismens metaforiske kælder – og havet som et virkeligt sted, man kan lytte til. I blåt lys, med ørepropper og høreværn, nedsunket i en oppustelig lænestol, rystes kroppen af dybe frekvenser fra Calder Harbens undersøiske lydoptagelser af støjforurening – fikst akkompagneret af Amitai Romms broderede tegneserie over freudiansk drømmeanalyse: en natlig urinering bliver til et voksende hav med skibe. Det oceaniske spørgsmål videretænkes med visningen af Allan Sekula & Noël Burchs The Forgotten Space samt The Otolith Groups værk om Drexciyas mytologiske undervands-samfund af druknede, gravide slavegjortes ufødte børn.

Women for Rojava, GORKI Teater, Berlin. Af Bilgin Ayata, Heja Netirk, Hito Steyerl og Anina Jendreyko. 

Når folk med indflydelse bruger deres stemme i solidaritet. En protest-performance som respons på situationen i Rojava.  Gennem taler og rollespil påpeger gruppen forbindelsen mellem EUs flygtningeaftale med Tyrkiet og den manglende vilje til at ville lægge pres på præsident Erdogan. Hito Steyerl krævede desuden, at hendes værker ikke fremvises på de nationale museer før den tyske stat intervenerer og generelt ændrer sin flygtningepolitik. Et vigtigt budskab, som blev hørt, men også påpegede det problematiske i, at kunsten, når den først tilhører en offentlig samling, også kan bruges som emblem på et lands progressive og inkluderende kultur.  

– Mia Edelgart (f. 1984) er billedkunstner, bosiddende i København. For tiden arbejder hun på en udstilling til Astrid Noacks Atelier i København i juni 2020 med Ninna Poulsen, Deirdre Humphrys og Tine Tvergaard. Desuden videreudvikler hun sit projekt om ammer til udstillingen M/other, kurateret af Ida Bencke fra Laboratoriet for Æstetik og Økologi, også i 2020. 

Diskussion