Kristian Vistrup Madsen (f. 1991) er dansk kulturskribent og oversætter. Bosat i Berlin og uddannet i litteraturvidenskab og skrivekunst på Goldsmiths og Royal College of Art i London. Har bidraget til bl.a. Artforum, Frieze, Afterall og Glänta.
Den storstilede markering af 20-året for Michel Majerus’ alt for tidlige død giver anledning til at genoverveje 90ernes tabte optimisme og dystre begyndelser.
To Jon Rafman-udstillinger i Berlin tyder på, at post-internet-kunstens amoralitet er på vej tilbage. Eller at de unge er trætte af identitetspolitik.
– Kunstvereinen er en hjørnesten i det stærke tyske kunstsystem, mener Milan Ther, der er ny direktør for Kunstverein in Hamburg.
Mens bølgen af følelsesladet og reaktionært maleri har nået et mætningspunkt, leverer Allison Katz en intellektuel indsprøjtning i Camden Art Center.
Med dommedagsvibes i Berlin, blockchains i Hamborg og et 90er-kunstnerslæng i Zürich er der al mulig grund til at forny dit BahnCard. Her er et overblik over efterårets udstillinger nord for Alperne.
Kirsten Ortweds usentimentale kunst fremstår som antitesen til en frygtsom samtid. Men hvordan bliver man kompromisløs kølner-sculptrice? Er der en opskrift?
Berlinbiennalen er åbnet på trods af pandemi. Men progressiv politik og krisestemning har resulteret i et konservativt kunstsyn, og en lidt kedelig udstilling.
Christian Falsnaes gransker gråzonen mellem underholdning og underkastelse, og leverer selv begge. Effektivt og enerverende.
Verden bliver så deprimerende flad, når der ikke er forskel på et ansigt og en selfie. Men hvordan afholder vi virkeligheden fra at blive slugt af sit billede, og kunsten fra at blive slugt af virkeligheden?
Newyorker-kollektivet DIS har altid bakset med samtiden som materie. Her taler de om ironi og politisk engagement fra Berlinbiennalen til streamingtjenesten dis.art.
På Vermilion Sands vil kunstnerne udfordre videnskaben og historieskrivningen. Men tager man sigte mod autoriteter, risikerer man også at ramme ens egen.
Enhver popsang er både ude og hjemme, kærlighed og sorg, din og ingens. Bedrager musikken os? Er vores tilgang for blåøjet? Eller er det smukkeste ved popmusikken selve forræderiet?
Den amerikanske Fluxuslegenden Ken Friedman ställer ut i Kalmar, där han, utan att göra något större väsen av sig, har bott de senaste tio åren.
Efter Lars Vilks död har framtiden för Nimis varit oklar. Nu har ägarfrågan klarlagts, och verket kan klassas som byggnadsminne. Men en del hinder kvarstår.
A K Dolven gir monokromet fingeren – eller heller skuldra.
Ända sedan Mandana Moghaddam kom till Sverige efter den iranska revolutionen, så har hon drivits av en tro på konstens förmåga att knyta samman människor.
Kunstkritikk stöds av
