Kristian Vistrup Madsen (f. 1991) er dansk kulturskribent og oversætter. Bosat i Berlin og uddannet i litteraturvidenskab og skrivekunst på Goldsmiths og Royal College of Art i London. Har bidraget til bl.a. Artforum, Frieze, Afterall og Glänta.
På Vermilion Sands vil kunstnerne udfordre videnskaben og historieskrivningen. Men tager man sigte mod autoriteter, risikerer man også at ramme ens egen.
Enhver popsang er både ude og hjemme, kærlighed og sorg, din og ingens. Bedrager musikken os? Er vores tilgang for blåøjet? Eller er det smukkeste ved popmusikken selve forræderiet?
Hvad husker du fra 2019? Dette er årets tre mest mindeværdige kunstbegivenheder i Norden, mener Kristian Vistrup Madsen, en af Kunstkritikks faste skribenter.
Selv i dens kamp mod kitsch fungerer popmusik som et fluepapir for vores minder. Kan billedkunsten gøre det samme?
Anne Imhofs seneste udstilling hos Galerie Buchholz i Berlin er en pirrende iscenesættelse af tidsånden. Men hvad sker der, når e-cigaretten løber tør for batteri?
På Statens Museum for Kunst har Shahryar Nashat skabt en totaloplevelse, der er fængslende i mere end en forstand: både forførende og klaustrofobisk.
Udstilling på Hamburger Bahnhof genfortæller historien om Emil Nolde, nu som nazist. Men i stedet for at udskamme kunsten tager institutionen ansvaret på sig og omskoler sit publikum.
Markedet vil ikke have kritik, og skal kritikken have nogen værdi, bør den heller ikke ville markedet. Texte zur Kunst forsøger at løse den gordiske knude.
Kitschede 90er-møblementer danner rammen om Henrike Naumanns udstilling i Berlin – en refleksion over de skævheder, der fulgte i kølvandet af den tyske genforening.
I Kunstkritikks julekalender vælger vores egne skribenter og inviterede gæster det bedste fra kunståret 2018. I dag: kritiker Kristian Vistrup Madsen.
Tværæstetik bliver til antiæstetik i Louisiana-udstillingen Månen, der er fyldt til randen. Det er synd, når der er så gode værker imellem.
Henrik Olesens udstilling på Schinkel Pavillon i Berlin vil udfordre den gode smag. Men det er cool at være rodet, og hvor udfordrende er det egentlig at være cool?
Den viktigaste konsten på 2010-talet var den som hjälpte oss att navigera genom privata och samhälleliga neuroser, perversioner och psykoser.
Adelita Husni-Beys nylige utstilling på Bergen Kunsthall kjennes sørgelig aktuell nå som den eskatologiske katastrofen ikke lenger er forbeholdt fiksjonen.
I Per Kirkebys bronzeskulpturer er figuration et grænseland, hvor formen udvindes af materiens kaos for dernæst hurtigt at falde tilbage i mudderet igen.
Old Tree på Hordaland kunstsenter har intet samlende prinsipp, annet enn at dette er en utstilling, og at den er vakker.
Kunstkritikk stöds av
