Fra at være et emne, som kun nørdemagasiner såsom Kunstkritikk orkede at beskæftige sig med, er kunstneriske uddannelser de sidste par år blevet hot stuff i danske medier. Alligevel vil det være lidt overraskende, hvis redaktionerne får brug for den gule breaking-farve til omtalen af den 84 sider lange rapport, som Kulturministeriet offentliggjorde igår.
Rapporten fra «Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser» anbefaler nemlig, at intet skal ske, ikke hvad angår skolernes selvstændighed, i hvert tilfælde. Selvom den information næppe vælter dagbladsredaktionerne omkuld, så er det faktisk en markant nyhed. Udvalget – der har foretaget en undersøgelse af kunstskolernes ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, iværksat i starten af 2021 af den daværende kulturminister Joy Mogensen – foreslår, at man etablerer syv bestyrelser, én for hver kunstskole. Sagt med andre ord, rapporten anbefaler, at kunstskolerne ikke lægges sammen.
Ideen om en sammenlægning har rumsteret i årtier i Kulturministeriet og bringes i kog med jævne mellemrum. Så sent som i 2017 fremlagde ministeriet sidste gang en rapport, der foreslog en sammenlægning. Det førte til mange ugers studenterprotester, især på Kunstakademiet, og kostede nok indirekte også den daværende rektor stillingen, efter hun havde udtalt sig offentligt imod planerne.
Sammenlægningen blev som bekendt ikke til noget dengang, men forventningerne har fra mange sider lydt, at med den nye undersøgelse af kunstskolerne, så gik den ikke længere. Sammenlægningen af de syv skoler var uundgåelig. Drømmen om et bureaukratisk kunstskolecollege ville endelig blive til virkelighed, sådan som det allerede er det mange steder i Skandinavien. Men hvis udvalgets anbefalinger efterleves, så sker det altså ikke. Det er utvivlsomt det vigtigste budskab i rapporten, som også har undersøgt en del andre områder.
Udvalget, der har haft til opgave at undersøge kunstskolerne, består af 13 personer – en sammensætning af rektorer, undervisere, studerende og aftagere med faglig tilknytning til og viden om de syv kunstneriske uddannelser, der hører under Kulturministeriet; Kunstakademiets Billedkunstskoler, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Udvalgets repræsentanter fra billedkunstområdet er Lars Bent Petersen, rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Holger Reenberg, formand for aftagerpanelet på Kunstakademiets Billedkunstskoler og museumsdirektør for Heart Herning.
Uanset hvordan man betragter udviklingen på eksempelvis Kunstakademiets Billedkunstskoler – særligt siden ændringen af styrelsesloven i 2011, hvor rektor overgik til at blive ansat af Kulturministeriet, i stedet for skolens egne organer – har det været tydeligt, at modellen var i udu.
Udvalget konkluderer blandt andet, at kunstskolerne er for tæt på ministeriet, «der i tilspidsede situationer ikke kan agere på samme måde, som en fagligt kompetent bestyrelse vil have mulighed for.» Der er, ifølge rapporten, behov for styrket ledelseskraft og klare beslutningsveje, samt mere armslængde mellem kunstskolerne og det politiske niveau.
Helt konkret anbefaler udvalget en bestyrelse på syv personer – fire eksterne og tre interne (medarbejdere og studerende). Bestyrelsen bør fokusere på overordnede strategiske beslutninger om institutionens retning og udvikling og udgøre den ledelsesmæssige sparring med rektor, samt varetage relationen til ministeriet. Den daglige drift og uddannelsernes indhold hører under rektor, evt. med inddragelse af skoleråd. Fremover er det bestyrelsen, der står for ansættelsen af rektor, lyder anbefalingen.
Hvad angår trivslen på kunstskolerne, understreger rapporten behovet for bedre rådgivning og vejledning af de studerende, og behovet for øget opmærksomhed på arbejds- og studiemiljø, både i undervisningen og i ledelsen. Der er en udbredt oplevelse blandt de studerende på tværs af de kunstneriske uddannelser af, at der er behov for forbedring af skolernes håndtering af krænkelsessager, og at Tal Trygt-ordningen ikke fungerer efter hensigten. Blandt andet opleves whistleblower-ordningen som langt væk og uvedkommende og giver ikke de studerende den fornødne tryghed. Udvalget anbefaler derfor et samarbejde på tværs af skolerne, som opstiller anbefalinger omkring god evalueringspraksis, -metoder og -kultur. Herunder, hvornår og hvordan anonyme og mundtlige evalueringer bør anvendes på skolerne.
Enkelte forslag i rapporten retter sig specifikt mod Kunstakademiets Billedkunstskoler. Det anbefales eksempelvis, at man gentænker Forskningslaboratoriet og det «forholdsvis høje antal eksternt finansierede forskere og ph.d.-studerende, som bidrager til at trække Kunstakademiets uddannelser mod et mere videnskabeligt og akademisk videngrundlag på bekostning af kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.» Udvalget anbefaler, at Kunstakademiet gentænker vægtningen af eksternt finansierede forskere og ph.d.-studerende i forhold til antallet af ansatte med en baggrund i kunstnerisk praksis og KUV-projekter (kunstnerisk udviklingsvirksomhed).
Hvad angår akkrediteringsprocesserne, som ofte er blevet kritiseret for at tage tid og ressourcer, eksempelvis fra undervisningen, peger udvalget på behovet for at udvikle et lettere, mindre bureaukratisk akkrediteringskoncept, som passer til de kunstneriske uddannelser.
Andre elementer er nævnt i rapporten, men hovedbudskabet er som sagt rapportens anbefaling af individuelle bestyrelser til de syv selvstændige skoler, hvormed sammenlægningsdrømmene altså foreløbig bliver skudt til hjørne. Her kan de jo sagtens findes igen. Ikke mindst efter at man har harmoniseret alle syv uddannelser, givet alle tilsvarende organisationsopbygninger og ensartede ledelsesstrukturer, eventuelt med gengangermedlemmer i flere af bestyrelserne. Ideen om en ’bestyrelse’ er ikke et trylleord, som fikser alt.
Selvom signalet om mere selvstændighed, mindre buraukrati og mere armslængde til Kulturministeriet grundlæggende er positivt, så beror meget på, hvem, der kommer til at sidde i disse bestyrelser.
Rapporten anbefaler, at udpegningen skal være kompetencebåren, så man sikrer en bestyrelse med faglig indsigt og branchekendskab, og at opdraget for bestyrelsen er et strategisk og udviklende blik på institutionen. Det foreslås også, at de fire eksterne medlemmer, herunder bestyrelseslederen, udpeges af Kulturministeriet og at det sker efter åben annoncering, sådan at brancheorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til nye medlemmer.
Følger man denne model, har man altså også afvist muligheden for en politisk udpeget bestyrelse, som nogle folketingspolitikere ytrede ønske om, da mediestormene blæste mest kraftigt omkring Kongens Nytorv.
I rapporten fra marts 2021, der fulgte af den uvildige undersøgelse af Kunstakademiets Billedkunstskolers interne forhold (efter professorernes mistillidserklæring til daværende rektor og busteaktionen), blev det konkluderet, at «det vil være en kvalitet at have en bestyrelse baseret på interesserede medlemmer, der både kan håndtere grænsefladen til en levende og ofte kritisk offentlig, mediebåret opmærksomhed og samtidig tilbyde et kvalificeret og respektfuldt modspil til institutionens ambitioner og udviklingsønsker».
Det er en anbefaling, man svært kan være uenig i, og som udvalget også citerer i den nye rapport. I praksis kan det dog nok tælles på få hænder, hvem der, i tilfældet Kunstakademiets Billedkunstskoler, besidder en grundlæggende forståelse for billedkunstnernes levevilkår, kunstnerisk uddannelse og kunstscenens dybere mekanismer – og som samtidig evner at holde hovedet koldt og tungebåndet smurt i mødet med en kritisk offentlighed, medier og politikere. Men det er sådanne sjældne typer, der er brug for nu. Bon chance!
