Ambitiøs udstilling laver vigtige forbindelser fra den historiske heksejagt til nutidens sociale forfølgelser. Rigtig jagende bliver det dog ikke.
I fem dage var Den Frie omdannet til Ghosthouse, et spøgelsestog, som var alt andet end et hurtigt gys. Gennemført performativt og ægte unheimlich.
Hvad betyder national identitet efter en klimakatastrofe? Larissa Sansour om sin udstilling i Den Danske Pavillon i Venedig.
Statens Kunstfond indhenter erfarne kuratorer til ny konsulentpulje for kunst i det offentlige rum og får kritik for manglen af kunstnere iblandt.
I julekalenderen vælger vores egne kritikere og inviterede gæster det bedste fra kunståret 2018. I dag: Maria Bordorff, en af Kunstkritikks faste skribenter.
En sag om magtmisbrug på Kunstakademiet i København har sat gang i debatten om professorskolerne. Fem kunstnere giver deres bud på rammerne for god kunstuddannelse i dag.
Børn er traditionelt en slags outsidere på museet. Men ikke på Tino Seghals udstilling i Aalborg. Her er børnene de indviede og det rykker ved oplevelseshierarkiet.
Metoo har ført til et år med selvransagelse, chikanesager og en enkelt fratrædelse på kunstakademierne i København, Stockholm og Oslo. Frygten for et metoo-backlash lurer også.
Billedkunstnerne Sofie Thorsen og Mikkel Carl tiltræder som nye lektorer på Det Fynske Kunstakademi. Samtidig opruster akademiet undervisningen i udstillingspraksis.
Adam Christensen kommer med tiltrængt patos og sproglig ekstravaganza i sin første soloudstilling i Danmark.
Kritik og nysgerrighed følges ad i Sidsel Meineche Hansens queerfeministiske rusketur på Kunsthal Aarhus.
Hannah Anberts soloudstilling på Overgaden karikerer nutidens arbejdskultur med kritik og humor, der rammer bredt og lidt upræcist.
Eva-Lisa Bengtson kunde aldrig fullt ut leva som den hon var. Men hon banade väg för en hel rörelse och efterlämnade ett unikt arkiv över svensk transhistoria.
Hold on tight hedder afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi og en opmærksom hensynsfuldhed findes virkelig i dimittendernes påfaldende sjove arbejder.
Presentationen av Valand-HDKs masterstudenter är en lågmäld och lite vemodig påminnelse om samtidskonstens allt svagare förankring i offentligheten.
Death to the Curator på Kunsthall Oslo argumenterer for at makten i kunstfeltet burde fordeles på flere hender.
Kunstkritikk stöds av
