Fortsatt i bevegelse
– Oslos kunstscene kommer til å spille en viktig rolle i det nye Munchmuseet, sier kurator Natalie Hope O’Donnell. I dag mottar hun Kunstkritikerprisen for 2018.
– Oslos kunstscene kommer til å spille en viktig rolle i det nye Munchmuseet, sier kurator Natalie Hope O’Donnell. I dag mottar hun Kunstkritikerprisen for 2018.
Mari Slaattelid ønsker å male, ikke slik hun er, men slik hun må være for bildets skyld. Torsdag åpner hennes Festspillutstilling i Bergen Kunsthall.
– Å ha utstillinger er en ytring om hva jeg mener er viktig, sier Petter Snare, direktør for Kode i Bergen.
– Jeg setter pris på forsøkene på å komme bort fra antroposentrismen, selv om det ikke alltid lykkes. Det sier kunstneren Roderick Hietbrink til Kunstkritikk i Venezia.
– Jeg ser alltid etter det som får meg til å åpne øynene og spørre, er dette også kunst? Det sier Peter Land til Kunstkritikk over et glass acqua minerale i Giardini i Venezia.
Hvordan genskriver man kunsthistorien? Udstillingen med Sonja Ferlov Mancoba affødte en brevudveksling mellem to kunstnere og en kurator.
– Att vara konstnär kräver att du väljer konsten varje dag. Det säger Salla Tykkä, som är aktuell med en mitt-i-karriären-genomlysning på Wäinö Aaltonens Museum i Åbo.
Hvad betyder national identitet efter en klimakatastrofe? Larissa Sansour om sin udstilling i Den Danske Pavillon i Venedig.
– Om du ikke har eller kontrollerer materiale, må du bli materiale selv, sier Arthur Jafa, aktuell i utstillingen Medicine for a Nigthmare på Kunstnernes Hus.
Frida Orupabos integrering av det sosiale nettet med gallerirommet hensetter oss til filmteknologiens begynnelse.
Every architect in Europe is hustling for a piece of the future Oslo. Their visions are wildly, overtly, perhaps clinically at odds with reality.
Hur kan en film vara ett landskap? Det var startpunkten för John Skoogs långfilmsdebut som har internationell premiär på CPH:DOX i veckan.
Modet stämmer träff med döden i Ann-Sofie Backs retrospektiv i Stockholm.
Selvet er lite mer enn et klistremerke i Agatha Waras utstilling på Borgenheim Rosenhoff.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.