Alle tiders julekalender

Dyk ned i Kunstkritikks julekalender fra 2011 til i dag.

Kunstkritikks julekalender begyndte i 2011. Samme år, som magasinet gik fra at være et norsk (siden 2003) til et nordisk foretagende, og hvor hovedsædet i Oslo blev udvidet med redaktioner i Stockholm og København. Bidragydere har gennem alle årene været Kunstkritikks redaktører og skribenter sammen med inviterede gæster; kunstnere, kuratorer, kritikere, museumsdirektører, gallerister og andre aktører fra det nordiske kunstfelt.

De første par år var opgaven mere omfattende. I tillæg til årets udstillinger, skulle bidragene også inkluder årets bøger og vigtige begivenheder. Vi tillod også udstillinger udenfor Norden, og kom vidt omkring. Men efterhånden gled Umeå, Bergen og Aarhus mere og mere i baggrunden til fordel for Paris, Venedig og Berlin. Siden 2020 har vi derfor fokuseret på Kunstkritikks virkeområde; årets bedste udstillinger i Norden.

Hvert år glæder redaktionen sig til at se, hvad julegæsterne peger på. Ofte lærer vi noget nyt, om et nyt udstillingssted, om andre måder at tale om kunsten på, eller om kunstnere, vi skal holde øje med. Julekalenderen er en af Kunstkritikks meste læste artikler, og julehumøret stiger betragteligt, når vi mærker, hvor meget bidragyderne dedikerer sig til opgaven. Der skrives personligt og fra overraskende vinkler. Nogle julekalendere er regulære minikritikker, andre kulturpolitiske kommentarer. Nogle en slags dagbogsoptegnelser, hvor en udstilling fra året har spillet en særlig rolle.

Nedenfor har vi samlet julekalenderen fra alle årene. Der er mange gode gensyn; 2010ernes nye materialisme eller den kække postinternet-kunst. Og man påmindes en tid, hvor mange knap kunne navngive en kunstner med samisk eller grønlandsk baggrund. Til sammen er det et billede af de mennesker og den kunst, som i dag tegner den nordiske scene. God læsning!

A

Pernille Albrethsen (2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023), Kristoffer Akselbo (2023), Bianca D’Alessandro (2015), Milou Allerholm (2022), Christine Antaya (2017, 2018, 2019, 2021, 2023), Peter Amdam (2011), Sara Arrhenius (2015)

B

Valerie Kyeyune Backström (2021), Diana Baldon (2011), Eric Baudelaire (2012), Nina Beier (2013), Beata Berggren (2014), Daniel Birnbaum (2016), Johannes Björk (2018), Mikkel Bogh (2015), Julia Bondesson (2017), Milena Bonifacini (2018), Maria Bordorff (2016, 2017, 2018), Yvette Brackman (2022), Andreas Breivik (2020), Miriam Bäckström (2021)

C

Claus Carstensen (2011), Antonio Cataldo (2017), C. Grace Chang (2022), Nivi Christensen (2022), Susanne Christensen (2019, 2023), Helga Just Christoffersen (2013)

«Blev så glad i själen av den,» skrev kurator Alida Ivanov i 2017 om Moderna Museets udstilling med Marie-Louise Ekman. Produktionsbillede fra Ekmans film Barnförbjudet (Svenska Filminstitutet), 1979. Foto: Carl Johan De Geer/Svenska Filminstitutets bildarkiv.

D

Rhea Dall (2012), Mads Damsbo (2020), Victoria Durnak (2022)

E

Mia Edelgart (2019), Anders Eiebakke (2020), Helena Lund Ek (2018), Jonas Ekeberg (2011, 2012, 2015, 2016, 2018), Jesper Strömbäck Eklund (2023), Mariann Enge (2012, 2015, 2020, 2021, 2022, 2023), Marte Eknæs (2011) Power Ekroth (2011, 2013), Jonatan Habib Engqvist (2018), Birgitte Kirkhoff Eriksen (2014), Sara Ekholm Eriksson (2023)

F

Jacob Fabricius (2018), FCNN (2020), Lars Mørch Finborud (2013), Ulrikka Flink (2016), Jan Freuchen (2013), Nanna Friis (2020, 2021, 2022), FOS (2012), Johanna Gustafsson Fürst (2016)

G

Stian Gabrielsen (2012, 2013, 2014, 2016, 2017, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023), Dora García (2019), Katya García-Antón (2014, 2022), Ida Lykken Ghosh (2021), Marija Griniuk (2023), Martin Grennberger (2015), Jonas (J) Magnusson och Cecilia Grönberg (2012), Marianne Grønnow (2016), Martin Gustavsson (2020), Ane Hjort Guttu (2021)

H

Asrin Haidari (2021), Nora Arrhenius Hagdahl (2023), Ingrid Halland (2018), Tore Hallas (2023), Erlend Hammer (2011), Stian Hansen (2022), Stine Lundberg Hansen (2021), Geir Haraldseth (2011), Tiril Hasselknippe (2015), Stine Hebert (2015), Marianne Heier (2018), Hannah Heilmann (2014), Henriette Heise (2014), Fatima Hellberg (2019), Simen Joachim Helsvig (2014, 2018), Hesselholdt & Mejlvang (2020), Stefanie Hessler (2014), Karin Hindsbo (2013), Geir Tore Holm (2019), Helena Holmberg (2016), Karl Holmqvist (2011), Jakob Myklebust Huus (2022), Susanne Hætta (2021), Stina Högkvist (2013), Milena Høgsberg (2016), Stine Høholt (2017), Janus Høm (2016)

Maria Bordorff var vild med Sandra Mujingas wearable sculptures: «På én gang livagtige skulpturkrigervæsner og slappe, posede klædestykker som i grunden ikke er særlig wearable, medmindre man er ualmindeligt langlemmet». Sandra Mujinga, Calluses, Tranen, Hellerup, 2018. Foto: Jan Søndergaard.

I

Uffe Isolotto (2023), Alida Ivanov (2017)

J

Louise Jacobs (2023), Toril Johannessen (2013), Hanna Johansson (2023), Nicholas John Jones (2019), Nora Joung (2016, 2019), Kristoffer Jul-Larsen (2018)

K

Anders Karlin (2014), Anne Szefer Karlsen (2011), Jeff Kinkle (2015), Melanie Kitti (2022), Esben Weile Kjær (2022), Adam Kleinman (2023), Jakob Kolding (2019), Viktor Kopp (2023), Helen Korpak (2021), Daisuke Kosugi (2016), Ferdinand Ahm Krag (2011), Ingvild Krogvig (2011, 2012, 2014), Anders Kreuger (2022), Mathias Kryger (2014, 2015, 2016)

L

Runo Lagomarsino (2011, 2022), Lars-Erik Hjertström Lappalainen (2016, 2018, 2020, 2022), Lilith Performance Studio (2019), Maria Lind (2013), Pernille Mercury Lindstad (2020), Stense Andrea Lind-Valdan (2021, 2023), Sissel Lillebostad (2019), Jacob Lillemose (2011, 2012, 2013), Jacob Lund (2018), Marie Lund (2016), Karl Lydén (2012, 2013), Toke Lykkeberg (2014, 2015)

M

Eva Mág (2018), Kristian Vistrup Madsen (2018, 2019), Jonas (J) Magnusson och Cecilia Grönberg (2012), Afrang Nordlöf Malekian (2022), Andreas Mangione (2015), Eliyah Mesayer (2023), Thomas Millroth (2014), Fafaya Mogensen (2021), Maria Moseng (2013), Tuva Mossin (2021), Jette Hye Jin Mortensen (2013), Hanne Mugaas (2014), Marita Muukkonen (2012), Simon Dybbroe Møller (2019)

N

Joar Nango (2017), Anne Hilde Neset (2017), Terje Nicolaisen (2014), Bo Nilsson (2023), Nicholas Norton (2017, 2023), Rolf Nowotny (2013)

O

Natalie Hope O’Donnell (2015), Sanne Kofod Olsen (2017), Arne Skaug Olsen (2011), Olof Olsson (2022), Tommy Olsson (2011), Kirsten Ortwed (2023)

P

Henrik Pask (2012), Linn Pedersen (2018), Synnøve Persen (2020), Frans Josef Petersson (2012, 2013, 2014, 2016, 2017, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023), Susanna Pettersson (2018), Clemens Poellinger (2022), Lea Porsager (2011), Ellef Prestsæter (2016), Jón Proppé (2012)

R

Tal R (2020), Matthew Rana (2014), Lilibeth Cuenca Rasmussen (2021), Hans Hamid Rasmussen (2022); Sinziana Ravini (2017), Torben Ribe (2015), Theodor Ringborg (2020), Amitai Romm (2017), Esperanza Rosales (2012), Kjetil Røed (2011)

«Vi ser ut til å være avhengig av internasjonale kuratorer for å gi den samiske kunsten en mer sentral plass i norske kunstoffentligheten», skrev Kunstkritikks daværende chefredaktør Jonas Ekeberg i 2018 om Katya García-Antón og Antonio Cataldos Let the River Flow på OCA, Oslo. Synnøve Persen, Sameland for samene, 1977, silketryk.

S

Fia-Stina Sandlund (2013), Frida Sandström (2014, 2015), Lap See-Lam (2020), Lina Selander (2019), Linnéa Sjöberg (2017), John Skoog (2022), Kristian Skylstad (2014), Iris Smeds (2020), Petter Snare (2017), South into North (2019), Mike Sperlinger (2013), Charlotte Sprogøe (2020), Ulrika Stahre (2019), Simon Starling (2021), Robert Stasinski (2017), Jon-Ove Steihaug (2018), Louise Steiwer (2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2023), Patrik Steorn (2021), Mats Stjernstedt (2016), Marthe Elise Stramrud (2017), Morten Stræde (2014), Superflex (2017), Oscar Svanelid (2019), Astrid Svangren (2016), Fredrik Svensk (2011, 2012, 2016, 2018), Eirik Sæther (2015), Jeanette Sætre (2012), Thorbjørn Sørensen (2012), SQ (2016),

T

Lisa Tan (2015), Vibeke Tandberg (2015), Leif Magne Tangen (2020), André Tehrani (2019), Maria Kjær Themsen (2011, 2012, 2013, 2014, 2015), Rebecka Thor (2012, 2013), Michael Thouber (2016), Tilpo (2021), Marianne Torp (2011), Elena Tzotzi (2013)

U

Jeppe Ugelvig (2017), Ahmed Umar (2023)

V

Elin Már Øyen Vister (2018), Anna van der Vliet (2015)

W

Agatha Wara (2015), Johanne Nordby Wernø (2017), Kim West (2011, 2012, 2013), Synnøve G. Wetten (2012), Cecilia Widenheim (2017), Axel Wieder (2014), Josefine Wikström (2015, 2016), Mette Woller (2018)

Y

Sara R. Yazdani (2015)

Z

Ashik Zaman (2020), Eirik Zeiner-Henriksen (2021), Claudine Zia (2022)

Ø

Gitte Ørskou (2019), Cecilie Høgsbro Østergaard (2012, 2013, 2014)

Å

Dorthe Aagesen (2019), Ragnhild Aamås (2020), Knut Åsdam (2021)

«En bizar thriller mellem østlig, kommunistisk propaganda og en vestlig, kapitalistisk forbrugerklaustrofobi,» skrev kritiker Maria Kjær Themsen i 2013 om Liina Sibbs helaftensforestilling på Lilith Performance Studio, hvor publikum selv tog del i handlingen. Liina Siib, Mass Line, Lilith Performance Studio, Malmø.