Kunstnerkollektivet DIS udfordrer samtidens maniske billedøkonomier med en underholdende og kritisk biennale, der erstatter repræsentation med cirkulationspolitik.
Okwui Enwezors allersidste udstilling sætter punktum for Trump-æraens identitetspolitiske krise i amerikansk kunst – og undersøger sorgen som anti-racistisk paradigme.
Modeugen bød på nye digital first-strategier, der i stigende grad også gælder i kunstverdenen. Hvad er der på spil, når alt bliver til viralt content?
Faderen af moderne kuratering, Harald Szeeman, mindes på Castello di Rivoli i Torino med overdådig arkivfeber og en smule kitsch.
Med sin retrospektive udstilling på New Museum bryder Sarah Lucas (næsten) fri fra YBA-generationen, og brillerer med britisk toilethumor, der taler direkte til sanserne.
I Kunstkritikks julekalender vælger vores skribenter og inviterede gæster det bedste fra kunståret 2017. Idag: kritiker og kurator Jeppe Ugelvig.
New Museums Trigger præsenterer en rodet, kollektivistisk og queer-solidarisk tilgang til kunstens rum, som gør udstillingen aldeles seværdig i denne ellers så militante tid.
Improvisasjon, undervannsprotester, transnasjonal solidaritet og lekkert, historisk forankret maleri – gleden er tilbake i det norske kunstfeltet.
Omid Delafrouz små lärdomsbuketter på Andréhn-Schiptjenko verkar mest vilja skapa nya former för kultiverat umgänge i den borgerliga sfären.
Det blir en närproducerad konstvår utan sensationer, men med ett och annat glimrande fynd från vägkanten.
Light & Space-bevægelsen har hovedrollen i
Copenhagen Contemporays ’største udstilling til dato’, men lyshavet drukner værkerne og den magi, kunsthallen insisterer på, bevægelsen skabte.
Kunstkritikk stöds av
