Kunstnerkollektivet DIS udfordrer samtidens maniske billedøkonomier med en underholdende og kritisk biennale, der erstatter repræsentation med cirkulationspolitik.
Okwui Enwezors allersidste udstilling sætter punktum for Trump-æraens identitetspolitiske krise i amerikansk kunst – og undersøger sorgen som anti-racistisk paradigme.
Modeugen bød på nye digital first-strategier, der i stigende grad også gælder i kunstverdenen. Hvad er der på spil, når alt bliver til viralt content?
Faderen af moderne kuratering, Harald Szeeman, mindes på Castello di Rivoli i Torino med overdådig arkivfeber og en smule kitsch.
Med sin retrospektive udstilling på New Museum bryder Sarah Lucas (næsten) fri fra YBA-generationen, og brillerer med britisk toilethumor, der taler direkte til sanserne.
I Kunstkritikks julekalender vælger vores skribenter og inviterede gæster det bedste fra kunståret 2017. Idag: kritiker og kurator Jeppe Ugelvig.
New Museums Trigger præsenterer en rodet, kollektivistisk og queer-solidarisk tilgang til kunstens rum, som gør udstillingen aldeles seværdig i denne ellers så militante tid.
Mötet mellan Carl Eldhs gipsbyster och Ingela Ihrmans prunkande skulpturer sätter fantasin i rörelser. Utställningen avslutas med ett illavarslande varningsrop.
Klassiske genrer genforhandles i Melanie Kittis utæmmelige værker på Overgaden. Det er sjovt, personligt og helt vildt politisk.
Med valget av ny direktør diskvalifiserer Nasjonalmuseet i Oslo de samme fagkunnskapene som museet skal forvalte.
Kungliga konsthögskolans avgångsutställning domineras av brus, ljud och irrationalitet. Ett uttryck för svårigheten att hitta en vettig plats i dagens samhälle?
Kunstkritikk stöds av
