Vælg en kunstner, som du mener fortjener opmærksomhed og fortæl os hvorfor. Sådan lød invitationen til Kunstkritikks sommerserie «Kunstner vælger kunstner», hvortil i alt seks nordiske kunstnere bidrager. Den tredie i rækken er Ditte Gantriis, som er bosat i København. Hendes soloudstilling Love is Eternal kan ses denne sommer på Jupiter Artland i Edinburgh.
I januar var jeg i New York i forbindelse med en udstilling og fik klemt en halv fridag ind, hvor jeg susede over til PS1 og så Greater New York. Der var især et godt og glædeligt gensyn, som gjorde mig rigtig glad. Det er efterhånden nogle år siden, jeg stiftede bekendtskab med Gina Beavers’ kitschede reliefmalerier, men jeg havde hidtil kun set hendes arbejde på nettet.
Der er noget virkelig dragende og samtidig frastødende ved hendes malerier, og den dobbelthed synes jeg er en stor kvalitet. Malerierne er en slags malede fotografier, som er så overæstetiserede og overdrevne, at de bliver både groteske og komiske. Hendes arbejde imiterer sproget fra den billedmættede virkelighed, som vi alle sammen både forbruger og bidrager til, men som vi knap er bevidste om. Og det gør hun på en ret sjov måde. Jeg forestiller mig, at hun har det rigtig skægt, mens hun står der i atelieret og maler svulmende pommes fritter og storetæer.
Maleriernes skulpturelle kvalitet kommer dårligt til udtryk i affotograferinger, og derfor var det så meget bedre at opleve hendes værker i virkeligheden. Mødet med Gina Beavers’ værker blev derfor også en generel påmindelse om, at affotograferinger er en reduceret version af kunstværket og ikke sådan et hyper-værk, der er mere værk end værket selv. Noget kunst er i hvertfald stadig bedre i virkeligheden. Og det gør mig glad og bekræfter mig i min tro på kunstens muligheder.
