«Vi har valgt at pege på Maja Malou Lyse, fordi hun med fuld kontrol og overlegenhed investerer sig selv i kunsten, når hun undersøger objektivisering, identitet og samfundsnormer,» lyder det i en pressemeddelelse udsendt fra Statens Kunstfond i dag.
Lyse dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2022 og bliver ofte beskrevet som dansk billedkunsts fjerdebølgefeminist. Hendes videoer, installationer og fotografier handler gerne om begær og magt. Især magten til at definere sin egen lyst.
Allerede som studerende var Lyse synlig på den danske kunstscene. Hun havde sin første institutionelle soloudstilling i 2021 på Brandts Kunstmuseum. Men hendes store gennembrud skete tidligere og udenfor kunstens institutioner, da hun i 2019 havde sit eget tv-program på DR. I Sex med Maja fulgte man Lyses kamp for at udfordre normer og fordomme om sex.
Da Metoo med nogen forsinkelse endelig ramte den danske debat, var det derfor også naturligt at spørge Maja Malou Lyse til hendes holdninger til bevægelsen. På spørgsmålet om, hvorvidt hun oplevede solidaritet blandt kunstnerne i hendes egen generation, sagde Lyse til Kunstkritik:
«Helt sikkert. Siden 70’erne er feminisme blevet meget akademiseret og den har hovedsageligt tilhørt hvide akademikere. De sidste par år er der kommet en ny bevidsthed i min generation. Feminisme er blevet infiltreret i mainstream-kulturen, og den har igennem populærkulturen givet flere personer et nyt sprogligt forhold til feminisme. For mig er solidariteten i min generation enormt synlig, da sociale medier er vigtig faktor for kommunikation og debat.»
I det hele taget er Lyse en hyppig figur i danske medier. Hendes udstilling på O-Overgaden i 2024 – som tog afsæt i et fotografi af en afklædt Marilyn Monroe, brugt i Playboy i 1953 uden skuespillerens samtykke – førte til en episode i DRs nyhedspodcast Genstart. Med valget af Lyse får man en kunstner, som er mere medievant end gennemsnittet af danske billedkunstnere.
Max to udpegninger til Den Danske Pavillon bliver det til per projektstøtteudvalg i den struktur under Statens Kunstfond, hvor udvalgsmedlemmerne udskiftes hver fjerde år. Udvalget (Jakob Fenger, Marie Dufresne, Anders Gaardboe Jensen, Skye Jin og Molly Haslund), der har udpeget Lyse, stod også bag valget af Inuuteq Storch i 2024. Det var første gang Rigsfællesskabet var repræsenteret af en grønlandsk kunstner i Venedig og den yngste kunstner nogensinde udpeget. Den er rekord er nu slået med Lyse, født 1993.
Der er stor forskel på, hvordan kunstnerne til de nationale pavilloner udpeges i de forskellige lande. I flere tilfælde er pavillonen nærmest en fortjenstmedalje til garvede kunstnere efter en lang international karriere. Eksempelvis har den Britiske Pavillon de sidste 30 år udelukkende vist kunstnere født i 1960erne eller tidligere – som Andrew Durbin fornyeligt bemærkede i Frieze, hvor han opfordrede til, at man næste gang gav pavillonen til en ung kunstner.
Til sammenligning lader det nuværende udvalg bag Danmarks repræsentation i Venedig ikke til at være så optaget af international karriere eller mange institutionelle soloudstillinger i bagagen. Strategien med unge kunstnere i Den Danske Pavillon er desuden repræsentativt i den forstand, at den afspejler en hjemlig kunstscene, hvor de store museer de senere år ikke har været bange for at lægge sale til soloudstillinger med helt unge kunstnere.
Ikke alle pavilloner har offentliggjort deres kunstnernavne til den 61. Venedigbiennale endnu. Og selvom vi nu kender navnet på den danske pavillon, er offentliggørelsen også sparsom. Pressemeddelelsen indeholder ingen billeder af værker og heller ingen informationer om pavillonens koncept eller indhold. Ligesom det anføres, at kurator for pavillonen først offentliggøres senere.
Det vides allerede nu, at Den Østrigske Pavillon i 2026 viser Florentina Holzinger og Canada viser Abbas Akhavan. Den Franske Pavillon udstiller Yto Barada og 30 skridt derfra bliver det altså Maja Malou Lyse i Den Danske Pavillon.
