Efterhånden kan man vel ikke længere pege på en enkeltstående dato, der markerer starten på den danske kunstsæson. I fredags åbnede Silas Emmery på Galleri Jules Julian mens norske Tiril Hasselknippe viste bølgebrud alias gulvobjekter i blå glasfiber hos københavnergalleriet med det ligeså 80er-blå navn, peinture et sculpture. Det kunstnerdrevne sted Years har over sommeren udstillet Rasmus Røhling, som er ca. samme kunstnergeneration men noget mere diskursanalytisk anlagt. Og i løbet af de næste tre-fire weekender åbner alle efterårets udstillinger.
Sidste weekend i august står især i Charts tegn – den nye københavnske kunstmesse, der lanceres som en eksklusiv nordisk messe med deltagelse af kun 22 udvalgte gallerier (heraf godt halvdelen danske og tilhørende de mest internationale af slagsen; Andersen’s Contemporary, Susanne Ottesen, Nicolai Wallner, Christian Andersen etc.). Alene i kraft af sin prominente placering på Kunsthal Charlottenborg vil Chart givet fremstå langt mere eksklusiv end den gamle Art Copenhagen-messe, som holder til i Forum-hallen. At Chart satser stort fremgår også af det smækre musikalske lineup til åbningsfesten (Vinnie Who, Synd & Skam etc.) og arkitektonisk bidrag af BIG, dansk arkitekturs for tiden mest celebrerede tegnestue. Af pressematerialet lyder det endvidere, at messen har samarbejdet med Charlottenborgs direktør Jacob Fabricius omkring programmets indhold af foredrag, performance og events. Så også i den forstand har Chart formået at forbinde sig med cremen af dansk samtidskunst – i hvert tilfælde denne første gang. Spørgsmålet er naturligvis om en institution som Charlottenborg på sigt bør huse en sådan kunstmesse på fast basis?
Fusionen mellem Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiet kan fejre sin et års fødselsdag dette efterår. For især kunsthallen har det været et kamikazeår uden direktør i årets første halvdel (efter at Mark Sladen valgte at returnere til London) og dernæst med Jacob Fabricius som blæksprutte-direktør (i en periode også for Malmö Konsthall) siden februar. Og på akademiet er der spænding om, hvem der kommer til at efterfølge Ann Lislegaard som denne sommer takkede af efter ni år på posten som professor for Skolen for mediekunst.
Charlottenborg åbner efteråret med en blandet buket soloudstillinger – Sora Kim, Karl Holmqvist, Silke Otto-Knapp og den svenske landskabsmaler Carl Fredrik Hill – og afslutter året med en storstilet retrospektiv med Superflex, hvortil intet mindre end 10 kuratorer (Charles Esche, Yuko Hasegawa, Eungie Joo, Toke Lykkeberg, Rirkrit Tiravanija, Lisa Rosendahl/Daniel McCLean, Adriano Pedrosa, Agustín Pérez Rubio og Hilde Teerlinck) er inviteret til at kuratere hver deres bud på en retrospektiv Superflex-udstilling, som alle skal vises samtidig på Charlottenborg. Altså mindst ni udstillinger og veritabelt kurator-bonanza. Mindre kan ikke gøre det når dansk kunsts længst nulevende kunstnergruppe fejrer 20 års jubilæum.
Fusioner kender de også til i Odense, hvor Kunsthallen Brandts, Museet for fotokunst og Fyns Kunstmuseum over sommeren er fusioneret til et nyt stormuseum. Direktørerne for de tre institutioner, Lars Grambye, Ingrid Fischer Jonge og Gertrud Hvidberg-Hansen forlod alle deres stillinger før fusionen trådte i kraft. Hverken navn, udstillingsprogram eller struktur for den nye institution er offentliggjort, men ambitionen er «at ligge i top 5 blandt kunstmuseer i Danmark målt blandt andet på besøgstal», sagde den nye direktør Mads Damsbo til Politiken forleden. Stormuseet deler i øvrigt bygning med Det fynske kunstakademi, som også går en spændende tid i møde efter at det administrative personale blev afskediget lige før sommerferien og som samtidig annoncerer efter en ny professor. En afgørende post på det lille akademi med blot tre professorer i alt.
Der er også nyheder uden for den fusionsivrige institutionsverden – blandt gallerierne og de mindre udstillingssteder.
Det aktive kunstnerkollektiv Toves Galleri, som fik midlertidigt husly på Charlottenborg, da de blev hjemløse i foråret, åbner i nye lokaler på Siljansgade på Amager. Første udstilling bliver en udstilling med Christopher Kline og Sol Calero, et samarbejde, i begyndelsen af oktober.
Noget kunne tyde på at Uffe Holm aka Uffe Isolotto (også en af Tove-kunstnerne) sætter atter et alter ego i søen, eller rettere i havnen. I anledning af kunstnerens soloudstilling på Overgaden i starten af september vil Holms stunt double genopføre Bas Jan Aders legendariske cykeltur, denne gang ikke i Amsterdams, men Christianshavns kanal.
Der er også forventninger til det nye udstillingssted Fauna, som åbner på Borups Allé på Nørrebro på initiativ af kunstneren Rolf Nowotny og hustru, kunsthistoriker Olga Nowotny, som «gerne vil give noget til det københavnske kunstliv, som de går og savner». «Fauna vil kredse om kropslighed, materialitet, det abjekte, det skønne, det intuitive, det narrative, det indadskuende, det fantasifulde, det grufulde: Alting levende og pulserende», oplyser Rolf Nowotny. Fokus er kunstnere i starten af deres karriere, men Nowotny’erne vil også forsøge at «rekontekstualisere ældre generationer af kunstnere i nye sammenhænge, samt inddrage ‛ikke-kunst’ såsom design, kunsthåndværk og diverse kuriosa». Fauna debuterer midt i september med en soloudstilling med Sandra Vaka Olsen. Og de efterfølgende to gruppeudstillinger – Noisy Spaghetti og Urschleim – har også appetitvækkende navne på listen, som dog ikke var bekræftet ved redaktionens afslutning.
I slutningen af august åbner det københavnske Henningsen Gallery i større lokaler på Carlsberg-området – 400 m2 i kælderen under Fotografisk Center – blandt andet med en udstilling kurateret af Maria Kjær Themsen med tekst- og papirbaserede værker, hvortil blandt andre Karl Larsson, Toril Johannessen og Peter Thörneby bidrager.
Louisianas efterårsudstilling handler om de arktiske områder, især om menneskets fascination af Nordpolen. Arktis, der er kurateret af direktør Poul Erik Tøjner og kunsthistoriker Mathias Ussing Seeberg, tilbyder en «spektakulær og storformat visualisering som fører publikum gennem de fantasier og billeder, mennesker gør sig om og af den magiske hvide udørk». Hvilke kunstnere, forfattere og opdagelsesrejsende, der indgår i udstillingen er endnu ikke oplyst, men Louisiana lover «det store billede af en erkendelsesrejse gennem to århundreder».
Hvis Arktis lyder som en rigtig Louisiana-udstilling – og hvis ARoS’ kommende udstilling med Tal R lyder som en rigtig ARoS-udstilling – så er det mere overraskende, hvad de har gang i på J.F. Willumsens Museum og faktisk også på Statens Museum for Kunst. Sidstnævnte udstiller 80er-kunstneren Haim Steinbach, hvis vedvarende undersøgelse af fænomenet «display» er lidt anderledes end nutidens yngre kunstnergenerations fetich for samme, men alene af den grund kan det blive interessant at gense Steinbachs objekter (fra Nike-sko til etnografica) opsat på hylder netop nu.
På Willumsen-museet i Frederiksund udstilles J.F. Willumsen i selskab med de ligeledes figurative – og ikke mindre potente – malere Francis Picabia og Julian Schnabel. En sammenstilling man ikke lige havde set komme, men som ser lovende ud på papiret. Café Dolly er kurateret af kunstnerne Claus Carstensen (hvem ellers!) og Christian Vind i samarbejde med ph.d-stipendiat Anne Gregersen.
Sidst på efteråret vil vi sikkert få sat navn på den nye direktør for Malmö Konsthall. Deadline for ansøgninger er 15. september fremgår det af et jobopslag udsendt fra e-flux fornyeligt, hvori jobbeskrivelsens allerførste linie lød: «Work for the City of Malmö! By working for the City of Malmö you will have the opportunity to work with sustainable social development.» Lad os håbe at denne kommunale rekrutteringsfirma-retorik ikke får for meget betydning for valget af ny direktør. Ellers kan det godt være at Malmö Konsthall ikke forbliver den centrale institution, også for den københavnske kunstscene, som den har været de sidste årtier.
