De ligner møbler fra et dukkehus, Aia Sofia Coverley Turans bronze-miniaturer, der står på høje piedestaler i Galleri Tom Christoffersen. Små møbler, man kan flytte rundt på og skabe eller genspille historier. Som i Royar (Where the sun rises), hvor to små havestole er rykket væk fra det selskab, de måske var en del af, og nu danner rum for en mere intim samtale – måske for en overlevering af familieminder mellem generationer.
Den centrale historie i Turans udstilling Fight og Flight er en poetisk fortælling om alt det, man bærer med sig fra generation til generation; sproget, traumerne og de minder, der sætter individet i forlængelse af slægten. Det er historien om at være barn af en kurdisk gæstearbejder, om at miste sin families sprog og kultur, og om at søge tilbage og genfinde på trods.
Et centralt element er det kurdiske sprog, som Turan i lighed med mange andre unge kurdere ikke taler. Tre skoletavler i patineret bronze fortæller om dengang, den tyrkiske stat forbød kurdisk i skolerne, men også om ikke at have et sprog at tale med sin familie på. Et stort tekstilværk har en lomme, hvori der ligger fem sten, som bruges i børnelegen Bes tas. En slags spil, man kan mødes om, når det verbale sprog svigter. En lille tegning fortæller en lignende historie om at være barn og ligge under bordet til en familiefest, hvor kvinderne danser traditionelle kurdiske trin; et andet sprog, der kan udgøre en vej ind i alt det, man kommer af, men endnu ikke helt forstår.
Der er noget helt delikat, poetisk og næsten nuttet over Turans fine bronzeværker, men midt i alt det sarte også en voldsomhed. Som i titlen Fight or Flight, der taler om det kurdiske mindretals historie, men også om at bære på et traume, der er nedarvet gennem generationer, og som det derfor kan være vanskeligt at finde ord for. En spiralbevægelse findes både i et fritstående bronzeværk og som motiv på en tavle, og ligner en form for tornado; en dynamisk kraft, der river alting med sig. Bronzespiralen hedder Leyla (Night); et kurdisk navn, der gives til piger, der fødes om natten, og som er navnet på to af de største kvindelige kurdiske frihedskæmpere.
Turans udstilling lægger sig i tematisk forlængelse af samtidens pludseligt opståede interesse for minoritetshistorier, men formmæssigt er den helt sin egen. Der er noget grundlæggende ret skønt ved en purung kunstner (Turan tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2019), der primært arbejde i bronze, og en poetisk trods i, at anvende det hårde materiale som sprog for det helt uhåndgribelige, det sprogløse. Fight og Flight er både Turens første soloudstilling, og den første udstilling, som Fanny Christoffersen har stået for i galleriet. Det tegner lovende; både for Turan og for den næste generation af Galleri Tom Christoffersen.
