Pernille Albrethsen, f. 1971, kritiker, forfatter og redaktør for Kunstkritikk i Danmark. Cand.mag. i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. Virker også som kunstkritiker på Weekendavisen.
– Det handler om at opbygge en bestemt form for subkulturel hverdag, en hverdag med egne strukturer og «kinships», i sammenhæng med mennesker, som jeg gerne vil tilbringe min tid sammen med, siger Henrik Olesen, som åbner udstilling i Malmö Konsthall.
Santiago Sierras projekt på Gotland er den første i en række af ti aktioner, som vil finde sted forskellige steder i verden.
Maria Linds udstilling Abstract Possible er en velgennemtænkt affære. Intet er henladt til tilfældighederne eller er i grunden særlig abstrakt. Det mest abstrakte er kuratorens overordnede diskurs.
Statens Kunstråd har udpeget fem kunsthaller til at stå bag en festival for samtidskunst i efteråret 2012.
Når Jens Haaning omdanner kunstinstitutionen til en brugtvognsforhandler er resultatet tomgang – i den mest stimulerende forstand.
Michel Auders videokunst på Lunds Konsthall kan både gribes og ikke gribes – sådan som det er med den gode kunst, der rører ved selve billeddannelsens fundament.
Kan en papegøjes indtag af solsikkefrø afgøre udfaldet af en VM-finale i fodbold? Spørgsmålet behandles i Rivane Neuenschwanders udstilling på Malmö Konsthall.
En messingskulptur af en lille dreng, der sidder på en gyngehest er med i kampen om at udsmykke Trafalgar Square i London.
Man tvivler ikke på, at Kathrin Rhomberg, kurator for den 6. Berlin biennale, tror på kunstinstitutionen og på mulighederne i en kurateret udstilling, men måske er det troen på kunsten, der svigter.
Måske et par af de kunstnere, der har taget afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi indenfor de sidste par år, ønsker at de kunne have dimitteret i år, hvor de imposante omgivelser på Kunsthal Charlottenborg danner ramme om afgangsudstillingen.
For kuratorerne for No Soul For Sale har det tydeligvis været mindre vigtigt at afklare, hvad independent egentlig vil sige – andet end måske fri og glad! – så længe festen rykker i den gamle turbinehal.
Med få undtagelser har Charlottenborgs flotte, store udstillingslokaler midt på Kongens Nytorv de sidste årtier mest huset amatørudstillinger, kunstsammenslutninger eller lidt sjusket, kuraterede gruppeudstillinger. Faktisk var størstedelen af udstillingerne i mange år fast afsat til forårs- og efterårsudstilllingen og, ikke mindst, en håndfuld kunstsammenslutninger. Måske Mark Sladens tiltrædelse som direktør kan betyde en ny begyndelse for Charlottenborg.
Modet stämmer träff med döden i Ann-Sofie Backs retrospektiv i Stockholm.
Selvet er lite mer enn et klistremerke i Agatha Waras utstilling på Borgenheim Rosenhoff.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
Kunstkritikk stöds av
