Mest læste nyheder
Når kunstnere mødes, taler de om penge, når forretningsfolk mødes, taler de om kunst – lyder en lidt forvrøvlet talemåde. Men måske der alligevel er noget om det. I hvert tilfælde var nyheden om Fake Foundation uden sammenligning årets mest læste artikel. Det var også forfriskende med en ny fond, som støtter produktionen af dansk kunst, men hverken opererer med puljer eller har nogen forventninger til, hvordan en ansøgning skal se ud.
Dean Kissicks polemiske essay The Painted Protest fra 2024 vakte fortsat interesse et halvt år efter, da det udkom på dansk ved forlaget Cris & Gulmann. Kissick er kritisk overfor en udbredt pseudopolitik, som præger kunstverdenen. «Hvis man gerne vil være politisk, så skal man være langt mere seriøs. Invitere flere radikale politikere, tænkere og kunstnere ind i udstillingen. Men problemet med det er, at radikal politik involverer at opløse institutionerne. Det ville være selvmord for mange museer, hvis man faktisk gav reelt radikale politiske grupper adgang til institutionen, for så ville den blive nedbrudt eller besat. Det ville måske være interessant nok,» sagde han til Louise Steiwer, da de mødtes i København.
«Vores kuratoriske princip er ’bong’,» udtalte Johan Bech Jespersen, som sammen med Anna Gunvor Hyttel søsatte den første Christiania Biennale. Som med alt andet i den gamle fristad er der ingen, der ved, om der kommer en 2’er, men vi håber.
Mest læste kritikker
«Den impressionistiske maler Edgar Degas har engang sagt, at det er nemt at male, når man ikke ved, hvordan man gør, men meget svært, når man gør. Det kan der både ligge en nedslående dom og en trøstende opmuntring i. På Arken ser det ud som om, Frederik Næblerød stadig synes, det er nemt at male,» skrev Stense Andrea Lind-Valdan om Næblerøds omfattende udstilling, som ikke desto mindre var en publikumssucces, som blev forlænget og endte med at være på museet i knap et år.
Nikolaj Kunsthals forsøg på at lave billedkunst ud af Lars von Triers film endte som akavet reklame for geniet, mente Louis Scherfig. Instruktøren havde ikke selv haft noget med udstillingen at gøre, bortset fra udtalelsen: «Jeg, Lars von Trier, giver hermed udstillingen min velsignelse». Hvortil Scherfig bemærkede: «Mytomanien er gudskelov intakt.»
Kunstfestivalen Under på Simian var et indblik i en ung københavnske scene, som tilsyneladende har styr på det hele. »Men er den også lidt for selvbevidst?,« spurgte kritiker Louise Steiwer, som endte med at være glad for «en toplækker udstilling og et socialt rum for fællesskab og erfaringsdeling, der helt klart har manglet.»
Mest læste kommentarer
Fortolkningsfrihed var kernen i en tvist omkring et offentligt værk af Erik A. Frandsen. Kunstneren følte sig stemplet som fascist af forskerne Mathias Danbolt og Amalie Skovmøller. Ironisk var det, at værket, der afbilder et væltet monument, i sig selv fremstår som en invitation til at diskutere monumenters plads og funktion i et moderne, demokratisk samfund. Sørgeligt var det, at sagen atter blev en lejlighed til at mistænkeliggøre kunsthistoriefaget, humaniora og forskning. Stense Andrea Lind-Valdan leverede en skarp kommentar om den uskønne debat.
Efteråret varslede et stemningsskifte på den danske scene. Ny biennale på Christiania, men også Kristian Vistrup Madsens seminarrække på Simian slog en tone an, som ræsonnerede hos mange. Det handlede, blandt andet om at navigere på en gennemprofessionaliseret kunstscene. «Man skal altid reservere en lille plads i hjertet til den kunst, man tror på‚» opfordrede Fatima Hellberg – ny direktør på mumok i Wien – en varm sensommerdag i Ørestaden.
Art Hub Copenhagens projektrum i Bikubenfondens nye hovedkvarter i en ombygget industribygning i København var den foreløbige kulmination på en tendens, hvor danske fonde agerer indholdsproducenter. Louise Steiwer besøgte stedet og så den udmærkede åbningsudstilling, som dog ikke gjorde hende meget klogere på, hvad Art Hub egentlig er for en fisk.