Som aktive kunstkritikere sætter vi hver eneste af kunstlivets begivenheder og nye initiativer under lup. Vi har derfor fra dag ét kunnet spore de drastiske konsekvenser det har, når et samfund må lukke størstedelen af sit kulturliv ned. Nedlukningen kom pludseligt og omfattede hele fødekæden – fra de største museer og stort anlagte events ned til vækstlagene og enkeltpersoners virke. Det vel at bemærke midt i kulturlivets højsæson, hvor frekvensen af aktiviteter typisk er på sit højeste.
Højsæsonen betyder normalt også tætpakkede kalendere for os kunstkritikere – her er der simpelthen meget at skrive om i vores anmeldelser, reportager, interviews og kommentarer som holder samtalerne i gang, starter ny debat og ikke mindst inviterer læserne til deltagelse og medejerskab. Alt sammen medvirker til at kunsten, og samtalerne om kunsten, bliver ambitiøse og inkluderende bidrag til samfundet. Men med lukkede institutioner og udstillingssteder, er en væsentlig del af dette arbejde naturligvis sat i stå. Det samme er en stor del af det formidlingsarbejde, vi kunstkritikere typisk udfører ved siden af det skrevne ord igennem foredrag, debatvirksomhed, undervisning, ekspertrådgivning og meget andet.
Der er gode grunde til, at nedlukningen har været uundgåelig og vi er overbeviste om, at dansk kunstliv er båret af så meget engagement og kunnen, at der nok skal være rigeligt at skrive om i fremtiden. Så er sagen bare, om den gode kunstkritik også kan komme gennem krisen.
Vi har i de seneste år set ganske svære tider for kunstkritikken i Danmark. Aviserne holder kunstkritik i en tynd tråd og den fastansatte kunstanmelder er en udryddet dyreart. Public service i TV og radio flyder ikke ligefrem over med kunstformidling og de dage, hvor kunsthistorier, bøger og leksika havde deres plads på boghandlernes hylder synes talte – det, selv om publikum faktisk strømmer til kunstmuseerne (som de aktuelle rekordsættende besøgstal viser) og man alle steder oplever stor nysgerrighed og interesse for kunsten.
I AICA Danmark – Foreningen af Danske Kunstkritikere har vi oplevet, at Statens Kunstfond i en periode ikke har kunnet støtte Kunstkritikerprisen, de danske kunstkritikeres præmiering af årets bedste kunstbegivenhed, som derfor i 2019 ikke blev uddelt. Vi arbejder på at genetablere prisen snarest og organisere nye relevante arrangementer i kunstkritikkens tegn. Lige inden pandemien stillede vi i AICA Danmark en ny bestyrelse bestående af undertegnede hold, som sammen ser frem til forhåbentlig snart at kunne arbejde aktivt både med kunstkritikken og for kunstkritikkens vilkår i en genåbnet kunstverden.
Vi når en dag om på den anden side af nedlukningen og er forhåbentlig sluppet gennem pandemien med så få ofre og omkostninger som muligt, også i kunstens verden. Her bliver det vigtigt at komme ud af huletiden og få hensyn gennem afstand og usikkerhedens nødberedskab erstattet af engagement, udfoldelse og deltagelse.
Når kunsten åbner fra karantænetidens virtuelle museumsbesøg og arkivoptagelser i unfair konkurrence med streaminggiganternes udbud står kunstkritikerne klar til at deltage aktivt i samfundet igen – til at opmuntre befolkningen til at påskønne det, vi har, og nysgerrigt engagere den i det, der er på vej. Heldigvis er dette projekt ikke overladt til overbebyrdede hjemmeundervisende forældre eller skrantende nettjenester. Vi er professionelle kunstarbejdere, der som kritikere, formidlere og initiativtagere er klar til at kickstarte Kunstdanmark – gerne endnu bedre og for endnu flere. Nedlukningen har vist, at noget mangler, når kunstkritikken ligger stille. Vi er i gang med at lære og erfare, at den levende kunstkritik ér – og fortsat skal være – en del af vores samfund og en forudsætning for dets kunstliv.
