Stor retrospektiv med danske kunstnerbøger

– Vi definerer en kunstnerbog, som en bog som kunst, og alt det andet som bøger om kunst, siger Maria Kjær Themsen.

Asger Jorn, La langue verte et la cuite. Etude gastrophonique sur la Marmyphologie Musiculinaire (s.m. Noël Arnaud), Bibliothèque d’Alexandrie vol. 3. Paris: Jean-Jacques Pauvert, 1968. Foto: Marianne Vierø.
Asger Jorn, La langue verte et la cuite. Etude gastrophonique sur la Marmyphologie Musiculinaire (s.m. Noël Arnaud), Bibliothèque d’Alexandrie vol. 3. Paris: Jean-Jacques Pauvert, 1968. Foto: Marianne Vierø.

I aften åbner Danish Artists’ Books – The Exhibition på Overgaden i København. Udstillingen tager afsæt i en kommende udgivelse om fænomenet danske kunstnerpublikationer og er kurateret af Thomas Hvid Kromann, Louise Sidenius og Maria Kjær Themsen, som også har redigeret antologien. Ifølge pressemeddelelsen viser udstillingen «sjældne, unikke og aldrig før udstillede kunstnerbøger» og giver et indblik i den danske kunstnerbogs udvikling fra 1950erne frem til i dag.

Centralt i udstillingen er præsentationen af det komplette kunstbog-oeuvre fra 15 kunstnere, som i særlig grad har beskæftiget sig med genren; Jens Birkemose, Stig Brøgger, Claus Carstensen, Sven Dalsgaard, Jesper Fabricius, Henrik Have, Henriette Heise, Asger Jorn, Per Kirkeby, Albert Mertz, Lasse Krog Møller, Mogens Otto Nielsen, Lene Adler Pedersen, Tal R. og Christian Vind. Desuden vil et større udvalg af nutidige eksempler på genren – blandt andet af Marie Kølbæk Iversen, Rose Eken, Lea Porsager, Emil Salto, Jasper Sebastian Stürup, FOS og Goodiepal – også være præsenteret på Overgaden.  Det er første gang siden udstillingen Andre Bøger på Randers Kunstmuseum i 1989, at man på dansk grund kan se en større præsentation af den danske kunstbog.

Jens Birkemose, The Silent Listener’s Nose, Aarhus Kunstmuseum, 1984.  Foto: Marianne Vierø.
Jens Birkemose, The Silent Listener’s Nose, Aarhus Kunstmuseum, 1984. Foto: Marianne Vierø.

Kunstkritikk talte med en af udstillingens kuratorer, Maria Kjær Themsen, om fænomenet kunstbog og om at udstille bøger i det hele taget.

Udstillingen tager afsæt i en kommende antologi om kunstnerbøger, som du har redigeret sammen med udstillingens to andre kuratorer. Hvordan har I afgrænset emnet – i tid og i genre?

Først og fremmest er der en national afgrænsning, så bogen/udstillingen viser kun bøger af danske, eller i Danmark bosatte, kunstnere. Internationalt er der allerede en del udgivelser og forskning på området, men hidtil har der ikke været et mere samlet perspektiv om danske kunstnerbøger. Det kan selvfølgelig diskuteres hvornår og hvad der var den første danske kunstnerbog, og vi håber da kun at bogen vil danne en form for italesættelse af denne ellers ret oversete genre i dansk kunstliv. Bogen starter med nogle pionerværker, fx  K. J. Almqvists tomme bøger fra 1930erne, men i udstillingen er de tidligste værker af Sven Dalsgaard og Asger Jorns Fin De Copenhagen (1957) og Mémoires (1959).

Hvordan definerer I begrebet «kunstnerbog»?

Goodiepal, Mort Aux Vaches Ekstra Extra, Pork Salad Press, 2008. Foto: Marianne Vierø.
Goodiepal, Mort Aux Vaches Ekstra Extra, Pork Salad Press, 2008. Foto: Marianne Vierø.

I Danmark har der ikke hidtil været tradition for at skelne skarpt mellem kunstneres forskellige form for udgivelser – det være sig kataloger, zines, pamfletter, bøger, plader, som alt sammen går under begrebet «kunstnerpublikation». I bogen arbejder vi dog med at skabe et afsæt for en ny skelnen mellem disse forskellige sager, og bogen handler helt konkret om kunstnerbøger, altså en dansk betegnelse for det engelske artist’s book, og ikke om publikationer i mere bred forstand. Vi definerer en kunstnerbog, som en bog som kunst, og alt det andet som bøger om kunst. Der er efter vores opfattelse ret stor forskel, men det er sandt, at nogen gange kan genrerne overlappe og et katalog kan antage form af en kunstnerbog og omvendt.

Nu hvor I har arbejdet med fænomenet i en længere periode i forbindelse med antalogien, har I så gjort nogle opdagelser i forhold til danske kunstnerbøger – er der nogen særlige tematikker, karaktertræk eller æstetiske spor, som i særlig grad præger danske kunstbøger?

Mogens Otto Nielsen, Hvide Digte, 198? Foto: Marianne Vierø.
Mogens Otto Nielsen, Hvide Digte, 198? Foto: Marianne Vierø.

De danske kunstnerbøgers udvikling er på de fleste områder sammenlignelig med,  hvad man ser internationalt. Så det særegne er nok mest, at vi har nogle markante kunstnere, som har udviklet særegne og unikke måder at behandle og skabe bøger på – fx Mogens Otto Nielsens mange bogeksperimenter, eller Mertz’ karakteristiske æstetik, som genfindes i bøgerne etc. En anden tydelig tendens er, rent historisk, at de fleste kunstnerbøger er skabt af mænd – hvilket udvalget på både udstilling og i bogen derfor bærer præg af. Men det afspejler sådan set kun den generelle kunstscene mellem 1950erne og 1980erne. I bogen har vi dog en række eksempler på kvindelige kunstnere, der i 1970erne arbejdede med kunstnerbogen og fornyede den ved at kombinere konceptuelle strategier med narrative hverdagslige erfaringer.

Hvordan udstiller man bedst en bog?

Albert Mertz, La Maison Rouge+Bleu, Paris: Atelier Clot, 1973. Foto: Marianne Vierø.
Albert Mertz, La Maison Rouge+Bleu, Paris: Atelier Clot, 1973. Foto: Marianne Vierø.

Det er jo et stort paradoks. For bøger er jo netop lavet for at blive læst eller bladret i, og ikke udstillet bag en montre. Nogle af bøgerne på udstillingen er unika eller meget sjældne, og derfor bliver de nødt til at blive udstillet bag glas, fx er der unikaværker af Albert Mertz, hvor nogle aldrig før har været udstillet. Andre igen, fx nogle af Sven Dalsgaards eller Lene Adler Petersens bøger, kan man faktisk låne på biblioteket. Generelt er det jo nogle institutionelle logikker der clasher, når der er tale om kunstnerbøger, og de kommer især frem, når de skal udstilles. På udstillingen vil vi også have et bladrebord, med kontemporære bøger, så der bliver ikke kun tale om at kigger på bøger igennem vitriner.

Er der et værk, som du er særlig glad for at kunne præsentere?

Der er mange. Det er jo en særlig fornemmelse at vise værker, der er enormt sjældne eller aldrig før er udstillet offentligt. Der har kun én gang før været en stor udstilling med kunstnerbøger i Danmark tilbage i 1989. Og her midt i forberedelserne til udstillingen mærker man det «netværk», der opstår mellem alle disse bøger, der danner relationer på kryds og tværs. Af særlig sjældne bøger er som nævnt visse bøger af Mertz og Dalsgaard, men også unikaværker af Stig Brøgger, Claus Carstensen og Henrik Have er rigtig fine. Men et vigtigt element ved udstilling er især at man kan se hele serier af en kunstners værk og praksis. Vi udstiller også visse kontemporære værker, næsten-unika som Marie Kølbæk Iversens ”-” (2012) og unika-værket Gemmebogen (2010) af Rose Eken. Udstillingen åbner samtidig med årets messe for kunstpublikationer, hvor mange af de helt kontemporære bøger kan ses og købes – nogle af dem ender efterfølgende på bladrebordet.

Tal R, Love Death of A Lady, Schäfer Grafisk Værksted, 2007.
Tal R, Love Death of A Lady, Schäfer Grafisk Værksted, 2007.

Følgende forlag deltager på weekendens kunstbogmesse på Overgaden: After Hand (DK), Aki Books (NO), AKV Berlin (DE), Broken Dimanche Publications (DE), Diamond Docs Press (DK), Emancipa(t/ss)ionsfrugten (DK), Forlaget/tidsskriftet *[asterisk] (DK), Hurricane Publishing (DK), Internationalistisk Ideale (DK), Kulkælderen (DK), Motto Berlin (DE), N S E W (NO), OEI (SE), Pork Salad Press (DK), Space Poetry (DK), TTC Books (DK) og Yokoland (NO).

Danish Artists’ Books – The Exhibition kan ses frem til 26. maj.

 

Diskussion