«Det var ofte mexicanere og sorte, som påtog sig dette lavstatus-job – at være levende reklamer. De stod dér i den bagende sol i op til fem timer ad gangen bogstavelig talt klemt inde, ’sandwiched’, i deres arbejdsfunktion og sikkert også i deres identitetsmæssige situation – flere af dem var illegale immigranter. Jeg lagde mærke til, at folk kommenterede på skiltenes budskaber – især politiske udsagn fik meget respons. Det fik mig til at tænke på, at offentlig kunst, i hvert tilfælde i Europa, ofte er ’uden postkasse’. Altså uden en mulighed for at svare tilbage på det udsagn, som kunsten kommer med. Det gav mig ideen til at bruge sandwich-skiltet som en slags mulighed for at moderere kunsten – hvor man både kunne give og modtage.», fortæller Jacob Fabricius, som til daglig også er direktør for Kunsthal Charlottenborg i København.
Fabricius lavede den aftale med de enkelt kunstnere, at hvis de ville lave et skilt, så ville han bære det. Bagefter fik de det tilbage. Altså ren udveksling af arbejdskraft. Dengang i L.A. gik han i 20 dage og viste 10 forskellige kunstnere. Kort tid efter – ved mellemkomst af Wrong Gallery (det lille visningssted i New York, som blev drevet af Maurizio Cattelan, Massimiliano Gioni og Ali Subotnik) og Public Art Fund – blev Fabricus inviteret til at gøre det igen i New York senere samme år. Han takkede ja og besluttede sig for at det skulle være på Fullton Street Mall i downtown Brooklyn – en meget aktiv butiksgade ved Brooklyn rådhus og et meget blandet sted med mange forskellige kulturer. Det skulle hverken være et turistområde eller et kunstområde.
I den sidste uge har Fabricius så vandret på Fulton Street Mall igen. Denne gang med værker af Kerry James Marshall, Sergej Jensen, Marie Karlberg & Lena Henke, Alfredo Jaar, Margaret Lee og David Horvitz. Der er ikke nogen særlig kuratering eller tema bag udvælgelsen. Tanken er, at det skal være alle mulige forskellige kunstnere – både nogen, der normalt arbejder politisk i det offentlige rum og nogen, der arbejder med eksempelvis abstrakt maleri.
«Jeg synes det var interessant at gentage projektet 10 år senere på samme sted – både for at opleve hvordan byen forandrer sig, men også for at se hvordan projektet virker 10 år senere. Det har vist sig – dengang som nu – at folk reagerer mest på sætninger. Et enkelt ord eller et billede bliver for abstrakt. Og bortset fra Sergej Jensen, som kom med to små lærreder med påklistrede, overmalede pengesedler, så har alle bidragene denne gang været med tekst. Reaktionerne er meget forskellige. Især Alfredo Jaars skilt har fået mange kommentarer – et citat af den japanske forfatter Oe Kenzaburo: ’Teach us to outgrow our madness’. Her fik jeg eksempelvis en lang fortælling fra en fyr, der havde været i fængsel i 22 år og synes at det var svært at komme tilbage og få et almindeligt liv, når man først havde været opslugt af ’madness’ – mens en anden råbte efter mig; ’You should be standing in Washington!’».
Når man betragter Jacob Fabricius, som han går ned af Fulton Street Mall ved siden af sine kollegaer iført lignende skilte, der reklamerer for ophørsudsalg eller dumplings, opsluges han hurtigt af det menneskemylder, som passerer i den travle butiksgade. Men så dukker han op igen, stiller sig på et gadehjørne og venter – på forbipasserende, som vil have svar, give svar eller som bare stiller sig lidt på afstand og undrer sig.
