Carnegie har besluttet at stoppe uddelingen af Carnegie Art Award med øjeblikkelig virkning. Det fremgår af Carnegie Art Award’s hjemmeside, hvor det også lyder, at investeringsbanken i løbet af 2014 vil evaluere prisen og overveje, hvordan Carnegie «best can be involved in Nordic culture in the future. Meanwhile, we have decided not to continue with Carnegie Art Award in its present form.»
At prisen dog må betragtes som decideret ophørt og ikke blot under revision, fremgår af det «tak-for-denne-gang»-brev som samarbejdspartnere gennem årene (kunstnere, institutioner, etc.) har modtaget de sidste par dage. Det er udsendt fra de kunstfaglige medarbejdere fra Carnegie Art Award-kontoret, som efter 16 år nu nedlægges – herunder de to fuldtidsstillinger.
Carnegie Art Award blev etableret i 1998 af Carnegie Investment Bank med det formål at promovere nordisk samtidsmaleri. Begivenheden inkluderede en udstilling, som blev vist i alle de nordiske hovedstæder, en udgivelse og en 1., 2. og 3. pris på henholdsvis SEK 1.000.000, SEK 600.000 og SEK 400.000, samt et stipendium givet til en ung, lovende kunstner på SEK 100.000.
Foto: Johann Bergenholtz. Carnegie Art Award 2010.
Carnegie Art Award var – i pekuniær målestok – en af verdens største kunstpriser. Til sammenligning modtager vinderen af den langt mere prestigefyldte Turner Prize «blot» GBP 25.000 (SEK 266.000). Vinderen af Hugo Boss-prisen præmieres med USD 100.000 (SEK 650.000), mens vinderen af Prix Marcel Duchamp modtager EUR 35.000 (SEK 309.000).
Carnegie Art Award nåede dog aldrig samme niveau af prestige, hvilket utvivlsomt har at gøre med det lidt bedagede krav om, at prisen skulle uddeles specifikt til maleri. Det sidste årti har det også været tydeligt, at de forskellige juryer også har oplevet dette benspænd og forsøgt at komme omkring det utidssvarende mediespecifikke perspektiv ved at nominere kunstnere, der under normale omstændigheder næppe ville kategoriseres som malere (eksempelvis A-Kassen, Børre Sæthre, Camilla Løw, Felix Gmelin og Jesper Just) – uden at det rigtig formåede at ændrede ved profilen.
En mere rendyrket pris til billedkunst uden hensyntagen til medier havde muligvis givet prisen mere prestige – for såvel malere som ikke-malere – og sikret at Carnegie Art Award måske havde vakt mere opmærksomhed også uden for Norden. Når det er sagt, så må det siges at være en sørgelig dag i en mere en tusind år gammel tradition for mæcenater og for at private aktører støtter billedkunsten og viser et ansvar for kulturen i det hele taget. Carnegie Art Award har været et særdeles generøst projekt, hvor det har været tydeligt at en kunstfaglig, professionel organisation har stået bag. Man må håbe at tilstrækkeligt mange i det kommende år vil spørge til Carnegies fremtidsplaner og holde investeringsbanken fast på deklareringen om at de vender tilbage, når de i løbet af 2014 har overvejet hvordan de «best can be involved in Nordic culture in the future.»
