I en sidegade til Strøget i et lille butikslokale i Kvindernes Bygning har Hannah Heilmanns installation ved navn A webshop through the Ages til huse hos udstillingsstedet ARIEL som optakt til den nært forestående nethandel, Pre-reform Webshop.
Fra vejen og snart fortovet kan jeg gennem vinduet kun lige netop ane udstillingen for mit eget spejlbillede og alt andet omkring mig. Solskinnet står hårdt ned i dag. Jeg må tættere på; noget med at trykke næsen flad mod ruden og hænderne op som skyklapper for at se bedre.
Derinde: fem gamle loftsdøre opmagsineret, der tilsammen former stillestående svingdøre. Dørene er bemalet med blandt andet små tændstikfigurer i få farver. Figurerne løber med indkøbsposer i hænderne.
Et par ætsninger hænger på to af dørene. Den ene ætsning: en kvinderidder, der lader sit sværd hvile på struben mellem trætte solsikker; og den anden: en kosmologisk tegning over et produktions- og forbrugssystem, som ingen fred vil finde – kjoler uden kroppe hjemsøger udkanten af billedet, mens et par tændstikfigurer er i færd med at rejse kapital i form at hejse skattekister op og ned.
Selvom ætsningerne er sømmet fast til dørene præsenterer de sig som mere afgrænsede, singulære værkelementer i forhold til resten af installationen. Dog regner jeg dem ikke for mere vigtige, men som del af det større billede Heilmann ønsker at skildre.
I vindueskarmen udspiller sig en absurd bytte-bytte-købmand-koreografi, hvor en mekanisk arm langsomt men støt bevæger Heilmanns guldfarvede Eurocard kontaktløst over et kasseapparat, som kvitterer med ordene «AND MORE SELLER’S REMORSE THROUGH THE AGES» roterende på en lille tekstrulle. Handlingen gentages hele tiden – sælger fortryder gang på gang.
Nuanceret og vittigt viser Heilmann forbrugerismens tag i os alle. Hvordan den, som en velsmurt maskine, giver os bestemte roller, som vi udfører per automatik. Kunstneren illustrer med kirurgisk præcision mellemrummet mellem der, hvor det ikke er til at skelne fri vilje fra tvang ved gennemgående at spille på ambivalens, vekselvirkninger og repetition.
Tændstikfigurerne med indkøbsposerne er vel egentligt et billede på dette – i én og samme bevægelse flygter de fra noget og imod noget nyt, de senere skal flygte fra. Ligesådan kasseapparatet og maskinarmen med guldkortet, som er fanget i forhandlinger; dørene, der står halvt åbne og halvt lukkede; vinduesudstillingen, der både henvender sig til forbipasserende og samtidig er ret tilbagetrukken.