Hvilke udstillinger, begivenheder og publikationer var de bedste i 2012? I Kunstkritikks julekalender opsummerer Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2012. Den attende i rækken er kunstneren FOS, som er bosat i København.
Det bedste
 |
Bjørn Nørgaard, Fake – Som i et spejl, Galleri Susanne Ottesen, København. Jeg kan ikke rigtigt høre denne «type» stemme andre steder. Nørgaard rummer en oprindelig gakkethed, der formår at blive til en saglig stemme. Og det er jo noget af en tryllekunst. | ||
Det værste
| Det politiske Danmark, hvor nogen slipper af sted med en hel krig og løber fra det, mens andre må gå under på en restaurantregning. Stakkels gakkede kulturminister. | |||
Det bedste
 |
Dexter Sinister og Lars Bang Larsen, Researchprogram: Dexter Bang Sinister, Kunsthal Charlottenborg. Nogle gruppeudstillinger er kurateret på en sådan måde at hvert værk ræsonnerer med de andre så gruppen bliver hel. Sådan var denne udstilling. (Billedet: Dexter Bang Sinister (B/W sensorium), interior, 2012. Foto: Anders Sune Berg.) | ||
Det værste
| Igen har det politiske fejlet og nu forsøger vi igen i håbet om at finde en anstændig grundstruktur for Kunsthal Charlottenborg. | |||
Det bedste
 |
Tal R., Qaqqarsuaq, Lubok Verlag. Denne lille bog formår at blive et objekt med sanselige tegninger som var det fra 1952. | ||
Det værste
| En meget dårlig kunstbog. | |||
Det bedste
 |
SUPERFLEX’ nye website formår at give selve ideen om et website en på frakken. | ||
Det værste
| At man i Kopenhagen Art Institutes nye design ikke længere kan søge i gamle artikler og dermed smider selve rygraden i projektet ud – nemlig, dokumentationen af den danske kunstscene de sidste 10 år. | |||
Det bedste
 |
Stefan Brüggemann, Christian Jeppsson & Rasmus Høj Mygind, Sad for something that never happened, Toves galleri, København. Værker skabt af populærreferencer, ser på sig selv og skaber hermed et smukt, indre poprum. | ||
Det værste
| Ordet «Festival» i Copenhagen Art Festival. | |||
Diskussion