Yngvild Saeter frembringer teknologiske væsner fra efterlivet. Det er både et koncentrat af nostalgi og en personlig popkulturel vitalisme.
Ursula Reuter Christiansen flår jorden og lærredet op med mytologi og historie, og lader sine kvindelige subjekter bryde ud af de nedtrykkende standarder.
Kosmiske spørgsmål optager igen kunsten – også i København, hvor Den Fries udstilling rummer flere seriøse nedslag. Helheden er dog mærket af wiki og spekulativ flugt.
Jesper Just strækker filmen ud i Charlottenborgs mange rum for at fortælle historier om kroppens arkitektur og samtidens sensoriske udmattelse.
Patricia Piccininis skulpturer vil have os til at omfavne det fremmede, men det xenofile potentiale har svært ved at overleve sentimentalitetens stormløb.
Anton Vidokles kosmo-filosofiske film skubber det pre-revolutionære menneske mod udødeligheden. Det er pan-historisk sci-fi af høj kaliber.
Danske fonde har fået smag for at agere indholdsproducenter. Art Hub Copenhagens projektrum i Bikubenfondens nye hovedkvarter er den foreløbige kulmination på tendensen.
Ingen god sak er for stor til å få plass i Jannik Abels utstilling på Kunstnernes Hus.
Utsmykningen av Tøyenbadet hinter om at nybygget har estetiske og sosiale implikasjoner for stedet.
Fuglsang Kunstmuseum iscenesætter Anette Abrahamsson som konceptuel og feministisk samtidskunstner. Så stringent fremstår udstillingen dog ikke.
Kunstkritikk stöds av
