Flere gloryholes, tak
Hvad det betød, da Cecilia Bjartmar Hylta overførte onani som en handling til en stor vibrerende dildovæg. Og om hvorfor vi føler os skidt tilpas, når vi laver kunst.
Hvad det betød, da Cecilia Bjartmar Hylta overførte onani som en handling til en stor vibrerende dildovæg. Og om hvorfor vi føler os skidt tilpas, når vi laver kunst.
Hanne Nielsen & Birgit Johnsen vil skærpe vores sensibilitet overfor videomediet. Paradoksalt nok tipper deres nye installation til den ufølsomme side.
Kira Wager spenner forsiktig bein på egen formel i sin tiende utstilling på Galleri K.
Gruppeutstilling på Tromsø Kunstforening gir minoritetserfaringen et litt vel abstrakt forhold til sted.
Tracey Emins kunst er muligvis selvoptaget og banal, men hendes usentimentale livsværk er en nødvendig påmindelse om, at det private stadig er alment.
