«Chart skal kunne favne hele kunstens økosystem, også det mere kompromisløse, unge kunstmiljø.» Sådan siger Julie Quorttrup Silbermann, der tiltrådte som ny direktør for Chart Art Fair i oktober sidste år. Derfor har Chart i år inviteret otte yngre gallerier og udstillingssteder til at deltage i sektionen Please Notice; nemlig de københavnske gallerier Sharp Projects, C.C.C Gallery og Lagune Ouest, Isca Gallery fra Oslo, Þula fra Reykjavik og de selvorganiserede udstillingssteder Van Etten fra Oslo og Nevven og Galleri Cora Hillebrand fra Göteborg.
Kendetegnende for flere af gallerierne er, at diversitet og repræsentation spiller en rolle i deres galleriprofil, som eksempelvis hos Sharp Projects, der præsenterer værker af Jeannette Ehlers, amerikanske Lyndon Barrois Jr. og ghanesisk-amerikanske Addoley Dzegede. Galleri Cora Hillebrand og Nevven, præsenterer henholdsvis svenske Clara Gesang-Gottowt og colombianske Giorgio Celin. C.C.C. Gallery har Jens Hüls Funder, Rasmus Röhling og Mia Edelgart med på messen, mens Lagune Ouest viser Jakob Ohrt, Asta Lynge og Mathias Toubro. Hos Isca Gallery kan man opleve kunstnerduoen Ida Madsen Følling og Markus Stensrud, og hos Van Etten udstilles et enkelt skulpturelt værk i stor skala af norske Hanne Tyrmi. Þula har medbragt fire islandske kunstnere; Auður Lóa Guðjónsdóttir, Anna Maggý, Kristín Morthens og Guðmundur Thoroddsen
Julie Quorttrup Silbermann har allerede solid erfaring fra galleriverdenen, senest som director i galleri Nils Stærk og som kunstrådgiver i Collaborations. I 2022 overtog hun direktørstolen på Chart fra Nanna Hjortenberg og da Kunstkritikk møder hende i en pause op til åbningen, understreger hun, at Chart har et ansvar, der rækker ud over den kommercielle del. Et ansvar, der blandt andet handler om at sikre diversitet og en ligelig kønsfordeling samt at «favne hele kunstens økosystem.»
I år sætter Chart fokus på en yngre og mere alternativ galleri- og samlingspraksis. Hvad ligger bag det ønske?
Som en del af Chart har vi i år skabt en sektion, som vi kalder Please Notice, ud fra et ønske om at highlighte gallerier, der præsenterer en ny tilgang til den nordiske kunstscene. De unge gallerier har stande i tre rum, som man automatisk kommer igennem, når man går rundt på messen. Der er ikke nogen markeret overgang imellem de etablerede gallerier og Please Notice-sektionen, så forhåbentlig opstår der et naturligt flow.
Nogle er kunstnerdrevne steder, andre helt unge gallerier, men alle med en ny tilgang til kunst og galleripraksis, som kan udfordre de traditionelle gallerier. Baggrunden er et ønske om at favne hele kunstens økosystem og at give plads til et kompromisløst fagligt undergrundsmiljø. Og så vil vi gerne bidrage til, at de her nye gallerier får mulighed for at komme i dialog med nogle af de institutioner, der besøger messen.
Samtidig har vi Start Collecting with Chart, som er en sammenhængende salgsudstilling placeret i stueetagen på Charlottenborg. Her har jeg kurateret værker til en pris på max. 20.000 kr af både veletablerede og upcoming kunstnere fra de deltagende gallerier. Det tiltag handler om, at vi gerne vil sætte fokus på dét at samle, hvordan man kommer i gang og hvad det vil sige at opbygge en kunstsamling, både som privat samler og i museumssammenhæng.
Museernes erhvervelser af værker afspejler ofte galleriscenen, hvor der længe har været en ubalance i forhold til diversitet og kønsrepræsentation. Hvordan forholder I jer til den problematik?
I 2020 satte Chart markant fokus på kønsrepræsentation ved udelukkende at repræsentere kvindelige kunstnere på messen. I år har vi fundet en balance, hvor det er opstået mere eller mindre naturligt, at vi nu har en ca. 50/50 repræsentation af mandlige og kvindelige kunstnere. I vores invitationer til gallerierne opfordrer vi til, at de tænker diversitet og repræsentation ind i programmet og at de tager ansvar, men uden at det bliver alt for søgt.
Der er heldigvis sket en stor forandring på det område, og det kan vi takke den yngre generation for. Jeg kender jo galleribranchen indefra, og tidligere var der en misforstået opfattelse af, at kvindelige kunstnere ikke kunne levere på samme måde som mandlige, og at de ikke var lige så stabile i deres produktion, fordi de jo skulle tage sig af børnene. I dag er der sket en mental forandring, hvor kvindelige kunstnere heldigvis ikke vælges fra på grund af deres køn. Flere af de kvindelige kunstnere, jeg har arbejdet med, er jo også bare mødt op til møder og installering af udstillinger med barnet i en slynge på maven og har bestemt ikke sat deres karriere på hold.
Jeg tror også, at det spiller ind på museernes indkøb, at der i dag er flere kvindelige museumsdirektører. Jeg samler selv på kunst og tænker, at mine valg også i nogen grad afspejler mit køn, og at de på nogle måder kan ses som en forlængelse af min egen identitet.
Det kan være svært med den helt brede diversitet, fordi vi er en nordisk messe og eksempelvis ikke en amerikansk, hvor der ofte og mere naturligt vil være en større diversitet i de kunstnere, gallerierne repræsenterer, da de jo afspejler et mere diverst samfund. Men i år har vi et projekt med fra Kunsthall Oslo, der i samarbejde med det kunstnerdrevne Khartoum Contemporary Art Center (KCAC) kuraterer en udstilling med blandt andet nordiske og afrikanske kunstnere, som eksempelvis Ali Gallefoss, Fadlabi og Hussein Salim. Det var faktisk Kunsthall Oslo, der tog kontakt til os, og fordi vi kunne se, at projektet netop giver mulighed for at bringe en større diversitet i spil, bliver det nu præsenteret i en stand i forlængelse af Please Notice-gallerierne på lige fod med de øvrige galleriers præsentationer.
Hvad er dine forhåbninger for Chart fremadrettet?
Det handler om at skabe en balance, for en kunstmesse er selvfølgelig en kommerciel begivenhed; gallerierne deltager, fordi de gerne vil sælge. Men vi vil jo også gerne være mere end det og favne bredere og her er det gratis kulturprogram essentielt. Jeg håber, at folk, der tilfældigt passerer forbi en af vores performances ude på Kgs. Nytorv eller møder op til en koncert i gården, vil møde kunsten på en ny måde og blive nysgerrige efter mere.
Som direktør er jeg optaget af at undersøge, hvordan vi fortsat kan udfordre kunstmesse-formatet. Fremadrettet vil vi arbejde på en større synlighed i løbet af året, så det ikke kun er en event, der begrænser sig til fire dage i august. Vi kommer også til at fokusere mere på bæredygtighed; lige nu arbejder vi på, at de arkitekturværker, der er udstillet i gården under Chart, ikke bare bliver destrueret, men får et nyt liv efterfølgende. Vi vil gerne være med til at stille nogle etiske spørgsmål og skabe større transparens omkring hele det økosystem, vi er en del af.
