Statens Kunstfonds Legatudvalget for Billedkunst har netop offentliggjort hvilke kunstnere, som i år betænkes med et arbejdslegat.
Udvalget har behandlet i alt 942 ansøgninger og har valgt at imødekomme 230 (se listen her). Legaterne uddeles enten som treårige arbejdslegater på i alt 855.000 kr. eller som arbejdslegater på mellem 50.000 og 150.000 kroner.
Sammenlagt er der uddelt legater for 16.545.000 kr. Det er en reduktion på lidt over fem procent i forhold til året før – og, til sammenligning, lidt over 70 procent mindre end hvad man uddeler i Norge af lignende stipendier.
I lighed med de to foregående år under dette udvalg har man fortsat strategien med at uddele færre treårige legater til fordel for at uddele flere af de mindre legater. I pressemeddelelsen udtaler Søren Taaning, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalget for Billedkunst: «Vi mener, det er vigtigt at anerkende, at talentudvikling er noget, der sker på forskellige stadier af et professionelt liv. Vi har derfor valgt at støtte både helt nyuddannede, men også mere etablerede kunstnere, som står overfor at skulle tage et nyt spring.»
Denne spredning afspejler sig også blandt årets modtagere af de eftertragtede treårige legater, som, i lighed med uddelingen i 2017, gives til blot fire kunstnere: Hvor Kirsten Astrup (f. 1983) og Lea Gulditte Hestelund (f. 1983) begge er dimitteret fra kunstakademiet indenfor de sidste par år, hører Camilla Berner (f. 1972) og Simon Starling (f. 1967) til i den etablerede ende.
Mens man i dag kan glæde sig over, at 230 billedkunstnere modtager et større eller mindre arbejdslegat fra Statens Kunstfond, så må man samtidig notere sig, at den offentlige kunststøtte er kommet i politikernes søgelys. Flere kulturordførere, inklusive kulturministeren, taler om omlægninger på området.
Fornyeligt førstebehandlede Folketinget således flere forslag fra Dansk Folkeparti til ændringer af Statens Kunstfonds støttesystem, der, ifølge partiet selv, ikke er set mere omfattende siden fondens oprettelse i 1964. Et af forslagene handler netop om uddelingen af legater under Statens Kunstfond, som Dansk Folkeparti foreslår ikke længere bør kunne tildeles enkeltpersoner direkte, sådan som det er i dag, hvor kunstnerne selv ansøger Statens Kunstfond. Partiet mener, at støtten i stedet bør tildeles «kultur- og kunstprojekter, kultur- og kunstinstitutioner og kultur- og kunstvirksomheder, der så kan indbyde kunstnere til at skabe kunst efter ansøgning eller tildele kunstnere et legat.» Forslaget stilles med henblik på at skabe større mangfoldighed, lyder det.
I referatet fra Folketingets behandling fremgår det, at Kulturminister Mette Bock deler intentionen om at skabe større mangfoldighed, men tilføjer: «når det gælder lige præcis legaterne, tror jeg faktisk, at den meget direkte støtte til kunstnerne kan være en god og ubureaukratisk måde at investere i kunstneriske talenter på». Samtidig åbner hun døren for at diskutere en eller anden form for modydelse fra de kunstnere, som modtager et legat. Dette og flere andre aspekter skal, ifølge referatet, diskuteres, når ministeren til efteråret indkalder aftalekredsen til «at diskutere kunststøtten og de mulige ændringer i et helhedsperspektiv». Hvem ved, måske kommer uddelingen af arbejdslegaterne til at se helt anderledes ud i 2019.
Det nuværende (2016-2019) Statens Kunstfonds Legatudvalget for Billedkunst består af: Søren Taaning (formand), Ane Mette Ruge, Eva Steen Christensen, Jacob Fabricius og Mikkel Carl. De har formuleret begrundelserne for de fire kunstnere, der modtager de treårige arbejdslegater. Her i uddrag:
KIRSTEN ASTRUP: «Der synes at ligge en anfægtet og klarsynet samfundskritik under og bag Kirsten Astrups stramt koreograferede, underspillede og dog overdådigt humoristiske og musikalske værker. Hun udforsker i sine performances og i de smukke og velproducerede film et samfund og en samtid, hvor individets præstationer hyldes og kollektivet negligeres. Den præmierede afgangsfilm Troe og Agtsom (2017) berører, med Astrups egne ord: ‘temaer som arbejdsforhold, gentrificering, privilegier, kønsidentitet og velfærdsstatens endeligt, og befinder sig genremæssigt et sted mellem kabaret, DR tv-serie, julekalender, RuPauls Drag Race og musical-rekviem.’ […] Astrup er noget så særligt som en begavet kunstner med et politisk budskab, der overbevisende og velgørende formidles i et sprog, hvor den æstetiske form og glæden ved den udsøgte detalje har lige så stor vægt som det iboende udsagn.»
CAMILLA BERNER: «Camilla Berners kunstneriske og videnskabelige tværfaglighed åbner for, hvordan vi ser på, oplever og aflæser landskaber, planter og natur i urbane rum. Berner arbejder stedsspecifikt og undersøger, indsamler, registrerer og følger planternes rejse og forhistorie. Berner følger de kunstneriske bevægelser Environmental art og Land art, som fortrinsvist opstod i USA og England i 1960erne, og som beskæftiger sig med stedets historier, menneskets natursyn, og dets samspil med og mod naturen. Berner interesserer sig for de oversete urbane rum, de ubebyggede tomter, områderne omkring forladte plankeværker, metro byggerierne og de rum i byer, som ofte betragtes som områder med spild- og uønsket materiale. Her finder og registrerer Berner vækster, planter, frø og ’ukrudt’, hvilket resulterer i artslister, samlinger og fotos, og undersøgelser af stedets oversete biodiversitet og nye vinkler på naturbegrebet og naturen i byen. Hendes praksis inviterer publikum til at forholde sig til stedets og væksternes historier. Camilla Berner står for et nærmest usynligt feltarbejde, hvor hun udforsker og udfordrer byen og formår at bygge bro mellem videnskab og kunst.»
LEA GULDDITTE HESTELUND: «Hestelund modtager et 3-årigt arbejdslegat for sin kompromisløse og fascinerende praksis, der fluktuerer mellem performance, skulptur og iscenesættelse. I hendes værker er vor tids kropsdyrkelse og materialefetichisme gjort til genstand for en skulpturundersøgelse med tråde tilbage til antikkens idealskulpturer. I visse værker inkarnerer hun selv skulpturen; hendes egen krop er modelleret gennem måneders intens bodybuilding. I andre værker arbejder Hestelund med kropsligheden gennem amorfe og sensuelle marmorgenstande, der sammenstilles med sansemættet stof eksempelvis indfarvet pels, læder og latex. Skulpturelle grundbegreber og klassiske materialer bliver i Hestelunds bearbejdning udfordret og gentænkt gennem ritualiserede situationer som måltidet, fitnesscentret og senest i en kontekst, der mest af alt minder om en modebutik for eksklusive accessories.»
SIMON STARLING: «Simon Starling modtager et 3-årigt arbejdslegat for at støtte hans fortsatte kunstneriske udvikling og potentielt fremme hans betydelige internationale karriere. Starling har i mere end et årti været en afgørende inspirationskilde for nye generationer af kunstnere i Danmark såvel som i udlandet. Hans betydning har været særlig vigtig for de kunstnere, der ønsker at udvikle en rekontekstualiserende konceptuel praksis, hvor narration og materialitet begge spiller en afgørende rolle. Allerede tilbage i 2005, vandt Starling den prestigefyldte Turner Prize for sin installation Shedboatshed. Som titlen antyder, blev et træskur fundet på Rhinens breder, bygget om til en traditionel flodbåd, brugt til at transportere resterne ned ad floden til Basel Museum, hvor skuret i sin helhed blev genopført. I 2011 havde Starling en soloudstilling på Kunsthal Charlottenborg, hvor man blandt andet så en fuldt funktionel replika af dukketeatret fra Kongens Have. På udstillingen blev det brugt til at opføre stykket Ekspeditionen, skrevet og produceret af kunstneren specielt til anledningen.»
