17. december Nivi Christensen

Nivi Christensen glæder sig over, at den koloniale kritik også var tydelig i 2022. Og så fik hun kuldegysninger ved synet af de første værker fra Grønlands Kunstskole.

Naja Kruse, Der hvor jeg bor, 1970erne. Fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Foto: Cebastian Rosing.

Puilanerit, Grafisk Værksted 1972-1980 på Nuuk Kunstmuseum, Nuuk

I en kasse på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv ligger en vigtig del af grønlandsk kunsthistorie. Oprettelsen af Grønlands første kunstskole skete i 1972, først som et grafisk værksted og senere som Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik – Grønlands Kunstskole. Værker blev indsamlet fra eleverne og lagt i kasser og gemt for eftertiden. De havde aldrig været udstillet eller nærstuderet. Derfor gav det mig kuldegysninger, da jeg under min barsel, trådte ind i ind i udstillingen Puilanerit (som betyder kildefremspring), og så den eksplosive start på nyere grønlandsk billedkunst. En overflod af grafik af høj både billedlig og teknisk kvalitet, med over 70 kunstnere. De rum og de værker har været svære at slippe.

Installationsview, New Red Order Presents: One if by Land, Two if by Sea. Kunsthal Charlottenborg, 2022. Foto: David Stjernholm.

New Red Order Presents – One if by Land, Two if by Sea, Kunsthal Charlottenborg, København

Jeg må gå til erkendelse: Jeg så ikke udstillingen. Når man bor i Nuuk, er København lagt væk. Danmark og Norden er gennemsyret af koloniale forbindelse på kryds og tværs. I bygningerne, på havnene, i lofterne, i bynavne, i de økonomiske systemer, i mennesker, i landegrænser, i arkiver på museer og meget mere. Udstillinger, der synliggør og kritiserer de koloniale forbindelser, fortjener at blive set. Den koloniale kritik, som New Red Order og de inkluderede kunstnere præsenterer, fortjener at blive hørt.

Performance af Jessie Kleemann i udstillingen Atlantikumi, Nordatlantens Brygge, København, 12. november 2022. Foto: Claus Kleemann.

Atlantikumi // I Atlanterhavet, Nuuk Kunstmuseum og Nordatlantens Brygge, København

En placering af Jessie Kleemann, Pia Arke og Jeannette Ehlers i samme rum her været en længe ventet drøm. Hver kunstner arbejder med kolonihistorier som allestedsnærværende og aktuelle. Deres værker er på hver sin vis så personlige og almengyldige, så kræftfulde og så nænsomme. De komplementerede hinanden fra hver deres side af havene og fandt et mødested midt Atlanterhavet. Oplevelsen af at stå omringet af deres værker, omringet af Atlanterhavets bølgeskvulp var for mig en afgørende visualisering af havets afgørende rolle for kolonierne. Udstillingen blev vist på Nuuk Kunstmuseum frem til januar 2022, og vises nu på Nordatlanten Brygge i København.

Nivi Christensen er museumsleder ved Nuuk Kunstmuseum, et af få udstillingssteder i Grønland. Hun er uddannet kunsthistoriker med speciale i kunst fra Grønland, samt forfatter og kurator på en række udstillinger med kunst fra Grønland i såvel Danmark og Grønland som resten af verden.

Se de øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her