Ibrahim Mahamas værk på Charlottenborgs facade illustrerer vanskelighederne ved at adressere globale problemer ved hjælp af et for længst gennemtygget modernistisk formsprog.
Modet stämmer träff med döden i Ann-Sofie Backs retrospektiv i Stockholm.
Selvet er lite mer enn et klistremerke i Agatha Waras utstilling på Borgenheim Rosenhoff.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
Kunstkritikk stöds av
