På Den Frie kan man skylle angsten ud i toilettet og krybe i skjul i en æske Kleenex. Gruppeudstilling om følelser er befriende usentimental.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi er følsom, men ikke sentimental.
Med aviser, balloner og undskyldninger på stribe inviterer Banu Cennetoğlu til samtale om menneskerettigheder. Man skal være vågen for at få dybden med.
Frederik Exners Gnomon på Tranen er et hint om, hvor vi skal rette blikket hen, før klimaet kollapser.
Et blåt væsen med hængeører og røde øjne forførte Kunstkritikks Helle Fagralid.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
Filip Vest flyder elegant rundt i kulturarbejderens ydmygende kår i ny performance på Ringsted Galleriet.
Sophia Ioannou Gjerding og Mark Tholander vender små og store fællesskaber, men monstrene forbliver i skabet.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi er et hviskende oprør i en usikker verden. Det gør den kun mere seværdig.
Hvad afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi mangler i antal kunstnere, vinder den i kunstnerisk spændvidde og personligt udtryk.
Første akt i Rønnebæksholms årshjul om heste har sine momenter, men er mest et nyfødt føl på vaklende ben.
Dåseringe, økokritik og mytologisk maleri bindes overraskende godt sammen i tre soloudstillinger på Kunstmuseet i Tønder.
Shoppingbag blir helligdom i Alice Slyngstads utstilling på Norsk billedhoggerforening.
Sarah Lucas samhällskritik blir buskis på Kiasma.
Arktisk fotoutstilling på Frakt henvender seg til et blikk som vil vite før det ser.
Arthur Köpcke ankom til København i 1953. Kort efter blev København et centrum for tidens europæiske avantgarde. Hvornår sker det igen?
