Frederik Exners Gnomon på Tranen er et hint om, hvor vi skal rette blikket hen, før klimaet kollapser.
Et blåt væsen med hængeører og røde øjne forførte Kunstkritikks Helle Fagralid.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
Filip Vest flyder elegant rundt i kulturarbejderens ydmygende kår i ny performance på Ringsted Galleriet.
Sophia Ioannou Gjerding og Mark Tholander vender små og store fællesskaber, men monstrene forbliver i skabet.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi er et hviskende oprør i en usikker verden. Det gør den kun mere seværdig.
Hvad afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi mangler i antal kunstnere, vinder den i kunstnerisk spændvidde og personligt udtryk.
Første akt i Rønnebæksholms årshjul om heste har sine momenter, men er mest et nyfødt føl på vaklende ben.
Dåseringe, økokritik og mytologisk maleri bindes overraskende godt sammen i tre soloudstillinger på Kunstmuseet i Tønder.
Hansina Iversens værker lyser op og får det til at krible i øjnene i Valbys nye kældergalleri.
Lige så unaturligt planter fra alverdens kontinenter fletter grene i Botanisk Have, lige så naturligt blender Marie Lunds værker ind.
– Vi står på skuldrene af dem, der kom før os, siger Julia Rodrigues og Francesca Astesani, kuratorerne bag Charlottenborgs jubilæumsudstilling.
En paneldebatt om konstnärlig forskning liknade mest en åsiktsmässa för beslutsfattare utan makt.
Regeringens plan att förvandla Moderna Museet till en myndighetskoloss är ogenomtänkt och vårdslös.
En kaffekopp møter høyteknologiske missiler på et messebord i Nikita Teryoshins utstilling på Fotografihuset.
Thora Dolven Balke og Lila de Magalhães skaper en helhet som skjærer i øynene på Entrée i Bergen.
Kunstkritikk stöds av
