Den danske regeringens lovforslag imod koranafbrændinger ofrer kunstens faglighed, flertydighed og frihed.
Lee Lozanos ætsende kulturkritik billedliggør de voldelige perversioner, som amerikansk kultur er grundlagt på.
Mængden af data og fysiske ting truer med at gøre eksistensen til et rent logistisk problem. Originalt udstillingssted i lagerhotel forholder sig til netop den udfordring.
Demokratiet smelter på overfladen af en lysmaskine. På Charlottenborg viser Hito Steyerl blændende hvorfor: Kapitalismen virkeliggør alkymisternes vision om at kunne herske over lyset.
Malerisk er det tvivlsomt, men dagbogsnoter og eksperimentalfilm gnistrer intelligent og vitalt på den retrospektive udstilling med Maria Lassnig på Kunsten i Aalborg.
Hvis der er en malerisk eros tilstede i Sergej Jensens malerier er den af nekrofil observans. Det er fortiden serveret som en fremstrakt hånd, der smuldrer, når man rækker ud efter den.
Op Art-udstillingen på Louisiana er ikke fladpandet oplevelseskunst. Det er en perle af retinal queerness. Men museet forpasser en storslået chance for at skabe ny receptionshistorie.
Udstilling om jord på Sorø Kunstmuseum lykkedes med sit dybe geologiske perspektiv på fortiden. Men samtidskunsten lander fladt på maven i et tematisk mudder.
Konferencen The Anthropocene Project i Berlin var begyndelsen på et ambitiøst forskningsprojekt, der forsøger at skabe en kosmologi i lyset af den nye, menneskeskabte geologiske epoke.
Kunstkritikks egne skribenter og inviterte gjester velger det beste fra kunståret 2011. Hver dag fra 1. til 24. desember kommer et nytt bidrag. I dag: Ferdinand Ahm Krag.
Tracey Emins kunst er muligvis selvoptaget og banal, men hendes usentimentale livsværk er en nødvendig påmindelse om, at det private stadig er alment.
Sung Hwan Kims mangfoldige udstilling på Bergen Kunsthall giver tidvis følelsen af at man bevæger sig inde i et Excel-ark.
Løgnaktig utstilling knabber tidsånden på Christian Torp.
Han skojar med nordiskt svårmod, men det lyfter inte.
