Der bores og bankes på Thoravej 29, da jeg ankommer. En flok håndværkere roder med de automatiske hoveddøre, mens endnu flere er i gang med at fæstne ledninger og installere skærme i stueetagen. Vi er i Bikubenfondens nye hovedkvarter i en ombygget industribygning i Nordvest, og stemningen er tyk af forventning og sidste sekunds stress inden åbningsaftenen.
Lokalerne, der skal rumme Bikubenfondens aktiviteter indenfor billed-, scenekunst og socialt arbejde, har været under ombygning i årevis. Størstedelen af samtidskunstscenen kender allerede bygningen fra udstillingen Thoravej 29 der fandt sted på samtlige fem etager i 2021, da lokalerne stod helt afpillede og bygningens industrielle fortid ikke lod sig fornægte. Og selv om der er gjort et større arkitektonisk nummer ud af bevare det, man nok ville kalde et råt look i ombygningen, er det et noget andet Thoravej 29 i dag. Etagerne er åbnet op, der er installeret glasbure til mødelokaler og værksteder, og i indgangspartiet er skåret et ordentligt hul i betonloftet, som er vippet ned og blevet til en bred hovedtrappe. Det ser imponerende ud og ligner samtidig nærmest en parodi på den stemning af kreativ synergi, man vel håber opstår i café og loungemiljøer med arkitekttegnet møblement af endnu mere beton.
«Det havde jo nok været både billigere og hurtigere at rive hele bygningen ned og bygge en ny», smiler én af Art Hub Copenhagens medarbejdere, da vi går rundt i huset på jagt efter de fire bygningsintegrerede kunstværker, der foreløbig er installeret. For også hybridinstitutionen Art Hub Copenhagen flyttet ud af de midlertidige lokaler i Kødbyen og har installeret kontor, atelierer, værksteder og udstillingsrum i Nordvest.
Art Hub Copenhagen blev som bekendt initieret i 2018 som et ambitiøst projekt, der skulle understøtte og skabe nye forbindelser på den lokale kunstscene. Siden har projektet forgrenet sig ud i så mange forskellige aktiviteter, at det kan være svært at gennemskue den overordnede strategi – ud over at vi har med ung samtidskunst og netværksskabelse at gøre. Derfor er spændingen også i top på torsdagens pressemøde: Måske får vi nu endelig den helt tydelige ambition udfoldet?
Jeg er umiddelbart mildt skuffet over, at et så lokalt forankret projekt som Thoravej 29 har valgt fire internationale samtidskunstnere til at stå for de første bygningsintegrerede værker. Ganske vist har Art Hub Copenhagen et væld af residency-programmer, hvoraf nogle har international karakter, men det er næppe verdensstjerner som Wu Tsang og Martine Syms, der benytter sig af disse.
I dette tilfælde er kunstnerne udpeget af en ekstern jury bestående af kurator Haeju Kim fra Singapore Art Museum; Justine Ludwig, director på Creative Times; og Tawanda Appiah, zimbabwiansk freelancekurator, for tiden bosat i Malmø. Herefter har Bikubenfonden sammen med arkitekten Søren Pihlmann stået for det endelig valg af de kommissionerede værker.
Mest vellykket er Minae Kims minimale værk; reb og trisser fastgjort til det tidligere betonloft, som giver illusionen af, at den tonstunge trappe ved håndkraft kan hejses op og blive til loft igen. Herudover består de bygningsintegrerede værker af en ret lækker collage af Martine Syms’ karakteristiske fotografier i iPhone-æstetik på biblioteksgulvet, en blåtonet glasvæg med inskriptioner af Wu Tsang og et AI-genereret lydværk af Santiago Mostyn, som desværre ikke var færdiginstalleret til pressevisningen. Flere værker vil blive tilføjet løbende, og jeg håber, at også kunstnere fra den lokale scene får mulighed for at sætte deres præg på Thoravej 29.
I et tidligere industrikøkken i stueetagen ligger Art Hubs nyeste tilføjelse, nemlig en udstillingsplatform med det lidt generiske navn Room Room (som refererer til noget med at skabe rum og til at selve lokalet spænder over to etager lagt sammen, altså et rum ovenpå et rum). Direktør for Art Hub Jacob Fabricius fortæller, at man har tænkt meget over, hvordan et projektrum i dette millionfundede regi kan understøtte såvel Art Hubs øvrige aktiviteter som den lokale scene, og samtidig gøre det hele på en helt ny måde. Og her er der grund til at spidse ører.
Bikubenfonden er en af frontfigurerne i en bevægelse fra det seneste årti, hvor private kunstfonde i stadig højere grad ønsker at være indholdsproducerende frem for egentlige fonde, der støtter eksterne, mere organisk opståede initiativer. Et projektrum i regi af Bikubenfonden lyder som den endelige kulmination på den drøm: Frem for at uddele midler til selvorganiserede projekter har man simpelthen skabt sit eget rum, som man kan fylde med sine egne ambitioner om, hvad sådan et sted skal være og kunne. Og med så tunge aktører bag sig er forventningerne til Room Room temmelig høje.
Art Hub Copenhagen har valgt at invitere eksterne kuratorer til at stå for den første udstilling. Fabricius kalder det et ’armslængdeprincip’, hvilket lyder sympatisk, men også lugter lidt af institutionel ansvarsfraskrivelse. Hvis man havde glædet sig til at opleve Art Hubs egen vision for et projektrum træde tydeligt frem, kan man godt blive i tvivl om, hvor meget af den vision, der mon er sluppet igennem de mange eksterne led.
Det er Kristian Kirk og Johanne Jacobsen fra projektrummet Inter.pblc, som normalt holder til i et butikslokale på Nørrebro, der står bag åbningsudstillingen, som er underlagt det benspænd, at samtlige kunstnere skal have haft en tilknytning til Art Hub Copenhagen. Man kan derfor forestille sig, at processen er foregået sådan, at Inter.pblc har browset Art Hubs bagkatalog igennem på udkig efter interessante forbindelser; frem for at være gået til opgaven med en tydelig idé. Det bærer udstillingen 9-5, 5-9 i nogen grad præg af.
Omdrejningspunktet ligger i titlens modsætningsforhold mellem den fysiske hverdag – fra 9 til 5 – og nattetimernes blåskærmede onlinekultur. Udstillingen undersøger, hvordan internetfænomener som tagging og trolling breder sig ud i den fysiske virkelighed, og det er der egentlig kommet en ganske fin lille gruppeudstilling med primært nyproducerede bidrag af ni kunstnere; Beth Collar, Heine Kjærgaard Klausen, Javier Alvarez Sagredo, Jules Fischer, Justin F. Kennedy, Maja Malou Lyse, Masar Sohail, Sara Sjölin og Simon Dybbroe Møller.
De to kuratorer har tydeligvis taget opgaven seriøst og fundet en række ret interessante kunstnere og samlet dem omkring et emne, de fleste vel kan blive enige om er præsent og vigtigt. Men som åbningsudstilling for Room Room, denne ambitiøse kombination af tunge fondsmidler og solide faglige kompetencer, er 9-5, 5-9 alligevel en lidt undervældende oplevelse, som lige så vel have fundet sted i kuratorduoens egne lokaler – og måske også ville have gjort det, hvis Bikubenfonden og Art Hub Copenhagen havde været lige så interesserede i at understøtte den lokale kunstscene økonomisk, som de er i deres egenproducerede initiativer. Og det ville i og for sig også være okay, hvis åbningsudstillingen havde vist os, hvor nytænkende og interessant et bud på et helt anderledes projektrum, Room Room ville blive. I stedet fik vi en fin gruppeudstilling, der ikke fortæller os det helt store om, hvad Art Hub vil med det nye projektrum.
