Bare glem tyskerne
Allerede længe før åbningen af Documenta 15, var der gået politik i foretagendet. Det blev kun forstærket i ferniseringsdagene og midt i den ophedede debat forsøgte Andreas Schlaegel at skille snot fra kanel. Var skandalen en tragedie for kunsten, for kritikken eller for den tyske debat om antisemitisme?
Skønhed og krig
Den 59. Venedigbiennale var ikke pavillonernes år, indtil Ukraine overtog showet. Mens flere nationer eksperimenterede med at låne deres pavillon ud eller dele den med andre, lagde de ukrainske repræsentanter ikke skjul på, at det overhovedet at have en pavillon betyder alt: «Det er meget, meget vigtigt, at vi får vores egen permanente pavillon», lød det gentagne mantra på det spændte pressemøde.
Sexet som en prada-stilet i en køkkenelevator
Louise Steiwer faldt pladask for Anna Weile Kjærs En anden surrealisme på Den Frie i København: «En legende let tilgang til kuratering, der gerne præsenterer en brusende flod af tanker og forbindelser, men ikke cementerer dem som endelige.»
Den gode gamle bølge
En aften i august var hundredvis af fashion-goths i starten af tyverne samlet på Schinkel Pavilion i Berlin. Kristian Vistrup Madsen var der også og oplevelsen blev – sammen med to Jon Rafman-udstillinger i byen – en anledning til at spørge, om post-internet-kunstens amoralitet er på vej tilbage. Eller om de unge bare er trætte af identitetspolitik.
Camouflage
«En kønsulighed af victorianske dimensioner i Danmark i 2022,» skrev en træt Nanna Friis om Betamax, en ren kvindeudstilling hos Galleri Nils Stærk, der ikke kunne skjule det faktum, at der blandt galleriets 24 kunstnere kun findes to kvinder.
Marcel, ma belle
«Ingen med interesse for Duchamp – nej, ingen med interesse for kunst – nej, ingen med hjerte, bør misse udstillingen med Marcel Duchamp», mente Olof Olsson. Han opholdt sig i Frankfurt i tre dage og besøgte udstillingen på Museum für Moderne Kunst adskillige gange. Under disse genbesøg blev han jævnligt konfronteret med sine øjne og sin hjernes bristede funktionsevner. Han så ting, han ikke havde set før. Og opdagede, at ting, som han troede, han havde set, aldrig havde været der.
Arven fra Balkan
Udstillingen Forbindelser på Statens Museum for Kunst viste værker af danske kunstnere med rødder i Eksjugoslavien. Kurator Tijana Mišković tror på, at det er muligt at videreformidle smertefulde erfaringer om krig og flugt – også til dem, der ikke selv har oplevet det. Det fortalte hun i dette interview med Louise Steiwer.
Uledsaget posthumant afkom
Med en eminent skulpturel thriller om verden efter mennesket gjorde Pierre Huyghe boet op. «Vi er så sandeligt fortabte i det lange løb, men hvem siger undergangen ikke stadig er sexet? Ja okay, det siger samtlige forskere på området. Puha» – rapporterede Louis Scherfig fra Kunsten i Aalborg.
Pseudo-fallos
«Cartoon-ekspressionist, konceptkunstner, formalistisk maler, beat-syrehoved, esoteriker, anarkist, drømmer og revolutionær. Lee Lozano er et barn af 1960’ernes eksperimentelle NYC-kunstscene, men alligevel er hun fuldstændig sin egen og forbliver et mysterium, som kunsthistorieskrivningen ikke helt kan finde passende nøgler til», skrev Ferdinand Ahm Krag – som selv leverede en ætsende kulturkritik, af Lozano såvel som amerikansk billedkultur.
Kvantitetsbevidsthed
«Det ville være så dejligt og sjældent og vildt, hvis institutionerne, særligt de store og bærende, kunne oparbejde lidt mere tillid til, at deres besøgende godt kan finde ud af at kigge på andet end det, der tårner sig lysende eller kostbart eller meterhøjt eller verdensberømt op foran dem», skrev Nanna Friis om den store Light & Space-udstilling på Copenhagen Contemporary i København.
