Det der signalerede internationale ambitioner for udstillingsstedet Kunsthal Aarhus (det tidligere Århus Kunstbygning) synes at være endt i en intern magtkamp. Først lavede man et jobopslag der opfordrede til radikal og utraditionel nytænkning af institutionen og så ansatte man polske Joasia Krysia og spanske Vincente Matallana. De kom med en international erfaring på et niveau som ikke før var set på de århusianske kunstinstitutioner og deres udstillingsprogram reflekterede det. Med udgangspunkt i en serie på fire udstillinger, Systemics Series, med fokus på teknologi og kunst (et område hvor Århus er førende i Danmark og har anseelse i udlandet) ville programmet over to år tilbyde et væld af aktiviteter med fremtrædende aktører på den internationale kunstscene. Den første udstilling, der stadig kan ses, viser værker af flere kunstnere som var med på sidste års Documenta som Krysia var en af kuratorerne for. I juni måned var det planen at Boris Groys skulle gæste kunsthallen med et foredrag om Alexandre Kojèves fotografiske praksis. Derudover var der også kommissioneret tekster fra førende internationale forskere og iværksat et samarbejde med Århus Universitet omkring kuratorisk forskning.
Men efter mindre end et år på posten og efter at kun en minimal del af programmet var blevet realiseret fik Krysia og Matallana lørdag præsenteret en fyreseddel. Officiel begrundelse: Økonomiske problemer. I følge bestyrelsesformanden stod programmets ambitionsniveau ikke mål med de økonomiske realiteter. Særligt nævnes manglende sponsorindtægter. En efterhånden klassisk problematik (eller undskyldning vil nogle måske mene) i danske kunstinstitutioner og fx også en af de medvirkende årsager til at Mark Sladen valgte at forlade direktørstolen på Kunsthal Charlottenborg sidste efterår. Uanset at Sladens afgang ikke var dikteret af bestyrelsen, så taler de to historier samlet deres tydelige sprog om, at det at være udenlandsk leder for en dansk samtidskunstinstitution står i et sprængfarligt, hvis ikke ligefrem umuligt forhold til lokale kulturpolitiske interesser og økonomiske vilkår.
Fyringen er mærkværdig al den stund at Statens Kunstråd i efteråret havde ros til Krysia og Matallanas program og bevilget 2 millioner kroner til det. Og efterfølgende har der da også rejst sig en væld af spørgsmål, ikke mindst efter at tre kunstfaglige bestyrelsesmedlemmer (Ole Lindqvist, Hanne Nielsen og Jacob Wamberg) er trådt ud af bestyrelsen. De skriver i en pressemeddelelse, at de står uforstående overfor Bachs begrundelse. I følge dem er der trods nedskæringer balance i budgettet og årsagen til fyringen er i stedet en personlig konflikt mellem kunsthallens tidligere bestyrelsesformand Jo Dam Kærgaard og Joasia Krysia. Konflikten udmøntede sig i, at man gennemtvang en afstemning i bestyrelsen om at forsætte eller ophøre samarbejdet med Krysia og Mattalana. En splittet bestyrelse valgte at ophøre samarbejdet.
Flere kunstfaglige personer har meldt ud i sagen og kritiseret bestyrelsen for at standse en positiv og hårdt vunden udvikling for institutionen. I forlængelse heraf er der startet en online-underskriftindsamling for genindsættelsen af Joasia Krysia og Vincente Mattalana. En del af kritikken går på, at fyringen sker for at beskytte personlige og provinsielle interesser. Der fremgår ikke direkte af de forskellige udmeldinger hvad disse interesser er, men fyringen synes med andre ord at være mærket af en anden klassisk problematik for danske kunstinstitutioner, nemlig konflikten mellem den internationale samtidskunsts nye medier og formater og en mere traditionelt orienteret lokalkunst.
Kunsthal Aarhus’ bestyrelse består nu af: Bodil Bach (bestyrelsesformand), Niels Frank (næstformand), Jo Dam Kærgaard, og Ole Blegvad.
@ Jacob Lillemose
Og fordi der var tale om en ”nyhedssag”, deltager man ikke i kommentartråden?
@ Uwe Max Jensen
Mit indlæg var en nyhedssag som nævnte underskriftindsamlingen og dens motivation som en del af sagen og de udmeldinger folk er kommet.
Er det normalt, at skribenter – i dette tilfælde Jacob Lillemose – ikke deltager i kommentartråden?
@ Jacob Lillemose
”I forlængelse heraf er der startet en online-underskriftindsamling for genindsættelsen af Joasia Krysia og Vincente Mattalana. En del af kritikken går på, at fyringen sker for at beskytte personlige og provinsielle interesser.”
Som du kan læse i mit blogindlæg synes initiativtageren til underskriftindsamlingen – Morten Søndergaard – også at have personlige interesser i sagen. Om du også vil kalde københavneren Morten Søndergaards interesser provinsielle, vil jeg lade være op til dig at vurdere.
@ JOHN ALEX HVIDLYKKE
Århus Kunstbygning, som Kunsthal Aarhus hed dengang, havde i 2008 en ambitiøs tysk leder, der også fik ros for sine kunstneriske satsninger. Han var dog uden evne til at styre økonomien. Historien endte med, at han stak af til et job i Tyskland, mens kunstbygningen stod tilbage med en økonomi, der sejlede. Måske er det en gentagelse af dette scenarie, bestyrelsen ikke ønsker.
Jeg ved ikke, hvor nemt det er at rejse 800.000 kroner på to år til den type udstillinger, som den nu fyrede ledelse satsede på. Jeg tror umiddelbart, at det kunne vise sig vanskeligt.
Som det fremgår af min opdatering her, er Morten Søndergaard i øvrigt ikke uvildig:
http://sortsonofon.blogspot.dk/2013/03/professor-pa-aalborg-universitet.html
Det er klart, at der skal være penge til at holde udstillingerne, drive bygningen og give medarbejderne løn. Men det økonomiske argument virker alligevel overraskende, når det viser sig, at den manglende finansiering beløber til 800.000 kroner inden for en toårig tidshorisont. Der er allerede skaffet 2,6 millioner på trekvart år, så det virker vel ikke usandsynligt, at de sidste kroner skulle komme i hus inden for de kommende to år. Og spørgsmålet er nu, hvorvidt de to millioner fra Statens Kunstfond, som er bevilget til støtte for et specifikt og nu skrottet udstillingsprogram, skal leveres tilbage til giveren. Hvis det er tilfældet (som blandt andre Morten Søndergaard har fremført), er det lykkedes for den restende bestyrelse at skyde sig i foden med hidtil uset stor økonomisk kaliber.
”I følge bestyrelsesformanden stod programmets ambitionsniveau ikke mål med de økonomiske realiteter. Særligt nævnes manglende sponsorindtægter. En efterhånden klassisk problematik (eller undskyldning vil nogle måske mene)…”
Det er ikke en undskyldning, når en bestyrelse insisterer på, at de økonomiske rammer bliver overholdt. Bestyrelsen har ansvaret for at tilse, at lederen holder sig indenfor de økonomiske rammer (eller skaffer flere midler). Hvem forestiller du dig, der skal dække et eventuelt underskud? Kommunen? Eller medarbejderne, der i så fald skal takke nej til for eksempel en måneds løn?
Mere om sagen her:
http://sortsonofon.blogspot.dk/2013/03/professor-pa-aalborg-universitet.html