Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de mest interessante i 2015? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2015. Den fjerde i rækken er kritiker og kurator Maria Kjær Themsen, som er bosat i København og er en af Kunstkritikks faste skribenter.
UDSTILLINGER
The Fight Club, TOVES, København (Nicolai Howalt, Christian Falsnaes, Nanna Lysholt-Hansen, Kristoffer Akselbo feat. foam & glass).
Kombinationen af dørmand, discokugle, vold, stagneret ølkø og horder af rygende teenagere lyder mere som noget jeg for alt i verden vil undgå, end som noget jeg frivilligt opsøger. Alligevel var der noget besnærende cool ved TOVES fest. Man vidste godt, at der blev manipuleret med ens tolerance, at det hele handlede om vold, og i øvrigt var vældigt iscenesat. Men det føltes sært virkeligt; som om man rent faktisk havde crashet en morgenfest, der var løbet helt af sporet. Nicolai Howalts boksebilleder, Christian Falsnæs’ video af en havefest, der ender i slagsmål. Nanna Lysholt-Hansens på dette tidspunkt ødelagte skulptur (nogen havde vist stjålet en BH, der var del af skulpturen), samt Kristoffer Akselbos nævenyttige værk, der simpelthen bestod af en lang fadølskø – med kunstneren selv som udskænker – der aldrig nogensinde rykkede sig ud af stedet , virkede bare voldsommere, end hvis lyset havde været tændt.
Jaanus Samma, A Chairman’s Tale, Den Estiske Pavillon, 56. Venedigbiennale
Årets mest vovede og utroligt flotte nationale pavillon på Venedigbiennalen!
Saltwater – A Theory of Tought Forms, 14. Istanbulbiennale.
Jeg oplevede Istanbulbiennalen som intet mindre en magisk. Andre jeg har mødt, har været fortørnede over oplagte irritationsmomenter ved Carolyn Christov-Bakargievs måde at orkestrere udstillinger på; alt for udfordrende og usammenhængende at få styr på. For mig var biennalen dog langt mere end en kurateret udstilling; den var en opfordring og en invitation til en vandring – ud i byen, ind i kunsten, ud på søen, ind i dig selv. For eksempel sejlede jeg, i selskab med Lea Porsager, ud til Fyrsteøen Büyükada, hvor vi blev hypnotiserede af Marcos Lutyens i bunden af en båd, så William Kentridge på Hotel Splendid Palace (bare navnet!), oplevede et gys af et Ed Atkins-værk i et tomt, gammelt spøgelseshus, og blev overvældede af Adrián Villar Rojas monstrøse søuhyrer, der åbenbarede sig i vandkanten for foden af Trotskys tidligere hjem. At befinde sig på denne trafikløse ø, fuld af gamle træpalæer, smukke lilla blomster og hestevogne, føltes lidt som at begive sig ind i reservat fra fornemme gamle dage. Magisk, ja.
EVENTS
Olof Olsson, The Rothko Effect, til åbningen af Stafetten på Gl. Strand, København.
Når man er sammen med Olof – eller er publikum til hans performances – er man i sjældent godt selskab. Denne aften hørte vi bl.a. den makabert-morsomme fortælling om den selvmordstruede patient, der er til terapi på psykiatriens særlige afdeling for selvmordspatienter. Her gør digter-jeget forsigtigt psykiateren opmærksom på, om der ikke findes noget upassende ved at have en Mark Rothko hængende som udsmykning på væggen netop i denne afdeling? Rothko endte som bekendt sine dage ved egen hånd… Touché!
The Most Beautiful Swiss Books, Officin, København.
Igen må schweizeraftenen på Officin, arrangeret af Anni’s og Louise Sidenius, kåres som et favoritarrangement, da det kombinerer flere lidenskaber på én gang: smukke bøger, schweizeroste, udsøgt internationalt selskab, gratis vinhane-vin og i år endda med den bonus at det fandt sted i den tidligere pornoforretning Hawaii Bio, som Officin nu har overtaget som butik og udstillingssted.
Goodiepals pladesalg i Kihoskh, København.
Jeg kommer dagligt i kiosken ved Sønder Boulevard, som de senere år er blevet fast tilholdssted for Vesterbro-hipsters. Det kan lige klares, når nu man kan købe byens bedste mandelcroissanter, Le Monde og nu også Goodiepals produktioner udi musikalske objekter og plader. Hver dag er opstillingen af objekterne lidt anderledes end den foregående. Som altid ophæver Goodie de værdisystemer vi andre slavisk ligger under for – det monetære system for eksempel. Den ene dag kan et objekt koste kr. 150. Næste dag kan man få det samme for kr.12,50. I den ene pladerække kan man finde én af hans smukke håndgraverede dobbelt-lp’er til kr.300, mens den selvsamme plade kan findes i en anden række for sølle kr.30. I dag fandt jeg julehjertet Et Sort Hjærte til Træet…
PUBLIKATIONER
Louise Hold Sidenius, Voluptuous Folds of Skin and Fabric, Officin.
Bogen var del af Officins installation til den del af København-festivalen TRUST, som fandt sted på Overgaden. Den lå på en hylde opsat på væggen sådan lidt gemt bag et langt gardin. Bogen er én lang meditation; billedmæssigt, tekstligt, grafisk, papirmæssigt, over og omkring hud – som skind, som folder og som organisk materiale. Hver eneste side er en sanselig oplevelse for det øje og den hud, der rører ved det særlige papir og print.
Birds of Paradise: Costume as Cinematic Spectacle, (red. Marketa Uhlirova), Koenig Books.
Denne vidunderlige bog er kåret som én af «De smukkeste schweiziske bøger 2015» , men jeg vil gerne udvide kåringen og erklære den for én af de smukkeste bøger overhovedet. Det er sjældent, at bøger layoutmæssigt får mit fetich-hjerte til at juble; men her går indhold og grafisk udsmykning så fuldstændig op i en vampet, overdådig enhed, at emnet sådan set kunne være underordnet, men det handler altså om kostumers effekt i tidlig filmhistorie. Til bogen er der opfundet en særlig printteknik, der skaber en luksuriøst lækker sølveffekt på de ellers sort/hvide billeder som desuden mimer kapitlernes karakter, eksempelvis: «The Aesthetic of Opulence and the Teasing Image», eller helt enkelt: «Clothing, Queerness, Magic».
Anders Bülow, DUST, intet forlag
Det undseelige skaleres op i Anders Bülows bog DUST, som er lavet i ni håndlavede, unikke eksemplarer. At bladre i den føles lidt som at se lækre tapetprøver hos farvehandleren, hvor nuancer af pastel langsomt skifter tone og teksturen på papiret umærkeligt ændrer sig en smule. Bogens format gør den næsten til en skulptur, mens indholdet næsten ikke eksisterer. «Agnes Martin hos tapethandleren» ville måske være den korteste beskrivelse.
Diskussion