Om få uger går en stor del af landets billedkunstnere igang med den årlige ansøgning i håbet om at modtage et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Derfor indbød Legatudvalget for Billedkunst idag til et åbent møde for at informere om udvalgets måde at arbejde på og for at svare på spørgsmål fra de fremmødte kunstnere. Det blev et afslappet, informativt møde, som især kom til at handle om, hvordan man konkret udarbejder en god legatansøgning, men også lidt om indkøb, udstillingspræmieringer og udpegninger af kunstnere til opgaver i det offentlige rum, som dette udvalg – efter sidste års omstrukturering af Statens Kunstfond – også varetager.
Legatudvalget – som i perioden 2014-2015 består af billedkunstner Morten Stræde, kunsthistoriker Birgitte Anderberg, billedkunstner Mette Winckelmann, videokunstner Katja Bjørn og billedkunstner Jesper Fabricius – var alle tilstede på mødet, som blev afholdt i Kulturstyrelsens lokaler. De blev introduceret udvalgets formand, Morten Stræde, som i grove træk skitserede de kriterier, som udvalget tager hensyn til, når de uddeler legaterne – først og fremmest kunstnerisk kvalitet, dertil kommer køn, geografisk- og mediemæssig spredning, samt synlighed. Særligt dette «synlighed» var der er en del af de 35-40 fremmødte kunstnere, som spurgte til. Hvordan bliver man synlig? Hvad vil det overhovedet sige?
Efter Strædes vurdering repræsenterede de fem udvalgsmedlemmer fem meget forskellige kunstsyn, hvilket resulterer i megen samtale, meget diskussion: «Vi er uenige, men vi er produktivt uenige. Vi kommer frem til noget,» som han udtrykte det.
Udvalget uddeler årligt 34,3 millioner kroner. Omkring halvdelen af disse midler går til arbejdslegater. Sidste år modtog legatudvalget 850 ansøgninger, hvoraf 130 blev honoreret med et større eller mindre arbejdslegat. Man forstod på udvalget, at det var en meget arbejdskrævende opgave, som de brugte næsten en måned på – heraf omkring tre intense uger, hvor de sidder sammen hver dag.
Selvom ansøgningen består af flere delelementer, så blev det igen og igen understreget, at det var den kunstneriske kvalitet, som var udslagsgivende, hvorfor det er helt afgørende med gode billeder. Og eftersom alle ansøgninger ses på en iPad (normal størrelse), giver det god mening at tænke på, hvordan ens værker fremstår i netop det format. Snarere end at sætte 10 værker ind på én pdf-side, skulle man hellere lave en god udvælgelse med max to billeder per side, placeret på højformat, lød budskabet.
Hvad angår CV’et, så var meldingen, at én side var nok. «Lav en praleside, hvor du medtager det, du synes er allermest vigtigt,» sagde Katja Bjørn, som også understregede, at selve ansøgningsteksten skulle være en slags beskrivelse af ens praksis, en slags artist’s statement, snarere end en opremsning af tidligere projekter – dette fremgår jo allerede af CV’et. «Vi vil gerne se jeres egen beskrivelse af, hvorfor I gør, som I gør,» som Mette Winckelmann sagde. Hvortil Birgitte Anderberg tilføjede, at de var ligeglade med korrekt sprog eller rigtig tegnsætning, men i at se det sprog, som kunstneren selv anvender omkring eget værk. Man skal ikke hyre en kunsthistoriker til at skrive for sig. «Ja, for så forstår vi det ikke,» som Jesper Fabricius sagde med et grin.
Adspurgt om udvalget skelede til tidligere uddelinger var svaret, at de kun kunne kigge tre år tilbage, så hvis man havde fået et stort legat sidste år, kunne det godt spille ind. Men generelt starter de helt forfra hvert år. Så søg hvert år – og har man ikke tidligere modtaget det 3. årige arbejdslegat, så kan man lige så godt søge det hver gang, for så kommer man uanset i betragtning til alle typer af arbejdslegater. Det blev også understreget, at udvalget ikke tager ansøgernes privatøkonomi i betragtning, ligesom de heller ikke har adgang til selvangivelsen, når de uddeler. Ifølge Anderberg er det interessant, at de faktisk heller ikke får ansøgninger fra kunstnere, som klarer sig godt kommercielt. «Der er en god moral derude. Dem, der har meget salg, søger simpelt hen ikke. Så der er en solidaritet dér, en selvsortering.»
Mødets vigtigste budskab var, at man skulle gøre noget ud af billederne. Få taget nogle gode billeder og lav en god udvælgelse, så det bliver tydeligt for udvalget, hvad de skal se efter. «Fokusér mit blik,» som Katja Bjørn sagde et par gange undervejs.
Årets ansøgningsfrist til arbejdslegaterne fra Statens Kunstfond er den 25. februar.
