Hvad billeder gør

Georges Didi-Hubermann, Jacques Rancière og Jonathan Hay gæster Kunstakademiet i København på stort seminar om billedets status i nutidig kunst, design og arkitektur.

I morgen, onsdag d. 19. marts, starter et storstilet tre-dages seminar på Det Kgl. Danske Kunstakademi under den lidt svævende titel «What Images Do». Seminaret er blevet til i et forskningsnetværk etableret mellem akademierne i Düsseldorf og København, Teknisk Universitet i Delft og et institut i Basel for såkaldt Iconic Criticism. Man fornemmer dog på det meget knopskudte program om billeders gøren og laden, at seminaret lige så meget er en bestræbelse på at etablere en tættere faglig diskussion mellem akademiets efterhånden temmelig mange uddannelser.

For et par år siden blev en fusion mellem Danmarks Designskole, Konservatorskolen og Arkitektskolerne vedtaget, og efter sommerferien vil en ny og langt mere tværdisciplinær, faglig struktur være en realitet for den del af Det Kgl. Danske Kunstakademi, der i dag befinder sig på Holmen på Christianshavn. Kunstakademiets billedkunstskoler har fortsat en selvvalgt og temmelig autonom position i hele denne konstruktion, selvom man nok ville kunne drage store faglige fordele af et tættere samarbejde med det øvrige akademi. Mens Billedkunstskolerne i sin tid valgte at forblive på Charlottenborg på Kgs. Nytorv, indså Arkitektskolen for 18 år siden, at et af de store fortrin ved at flytte ud på Holmen var muligheden for at etablere langt større og mere avancerede værkstedsfaciliteter end rammerne på Charlottenborg muliggjorde. Og netop Billedkunstskolernes begrænsede værkstedsfaciliteter har de senere år været et stadigt tilbagevendende diskussionspunkt blandt ansatte og studerende på Kgs. Nytorv. Hvordan de tekniske muligheder dagligt påvirker billedproduktionen og -forståelsen, i bred forstand, er altså et hverdagstema for studerende og undervisere på alle akademiets uddannelser.

På seminaret vil billedets status således blive behandlet fra både teoretiske, kunsthistoriske, teknologiske, videnskabelige og håndværksmæssige vinkler. Der vil være papers og paneldiskussioner om alt fra billedontologi, billedpolitik og det visuelt imperceptible til digital arkitekturtegning og nyere teknologiers betydning for et fremtidigt æstetikbegreb. Som man eksempelvis har diskuteret i over 20 år inden for kunsten, kunne et diskussionspunkt være om den tidligere så fremtidsagtige 3-D-printer har opløst autenticitetsbegrebet i kunst, som man mente engang, eller om den har banet vej for en ændret opfattelse af værkets materialitet og genuinitet?

Som lidt af en sensation er det lykkedes arrangørerne at supplere de mange særdeles kompetente og spændende oplægsholdere med tre sjældne og stærkt prominente gæster: Georges Didi-Hubermann, Jonathan Hay og Jacques Rancière. Hvad de kommer til at tale om, er tilsyneladende ikke annonceret endnu, men man må sidde med alle tre dage, hvis man vil have fornøjelsen. Det skal bemærkes, at deltagelse i seminaret ikke er gratis, men koster 900,- for alle dage inkl. forplejning. Om der stadig er ledige pladser, kan man forhøre sig om via arrangementets hjemmeside, hvor man også kan hente et detaljeret program. Arrangementet finder sted i Festsalen på Charlottenborg, Kgs. Nytorv 1.

Constantin Hansen, Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837. Som vignet for seminaret What Images Do har man brugt en detalje fra dette velkendte Constantin Hansen-maleri, nemlig foldegardinet øverst. Om gardinet skal læses metaforisk som en  membran mellem et billedligt indenfor og udenfor, eller om maleriet af de seks kunstnere til tyrkisk kaffe hos arkitekten Thorvald Bindesbøll, blot er en subtil henvisning til kunsten og arkitekturen som forbundne kunstarter under Kunstakademiet,  er ikke afgjort.
Constantin Hansen, Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837. Som vignet for seminaret What Images Do har man brugt en detalje fra dette velkendte Constantin Hansen-maleri, nemlig foldegardinet øverst. Om gardinet skal læses metaforisk som en membran mellem et billedligt indenfor og udenfor, eller om maleriet af de seks kunstnere til tyrkisk kaffe hos arkitekten Gottlieb Bindesbøll, blot er en subtil henvisning til kunsten og arkitekturen som forbundne kunstarter under Kunstakademiet, er ikke afgjort.

Diskussion