Sahar Jamili, I See Monsters Everywhere, Villa Kultur, København, kurateret af Ida Schyum
Sahar Jamili markerede en distance. Med refleksion og skarphed udfyldte kunsteren distancen mellem mennesker og deres ord, og viste hvordan distancen skaber forskelle og fortællinger om livet på den anden side. Jeg spekulerer på, om der findes en måde, hvor vi virkelig kan høre hinanden, og føle os hørt? Udstillingen greb følelsen af at miste sin form som historie, med kanter, dimensioner og vægt. Gennem objekter og arkivalier, heriblandt intime familieportrætter, animerede Jamili mekanikkerne bagved vores identitet og skabte en ærlighed i distancen – en distance fra vores forventninger til identitet og realiteten af dens mange folder. Og gjorde denne eksistens til noget at holde af.
Lea Porsager, STRIPPED, Kunsthal Charlottenborg, København
Ideen om at skære noget åbent for at se, hvad der gemmer sig indeni, er en simpel gestus, men kan chokere, når det, man dissekerer, åbenbarer sig som mere end bare en maskine. Udstillingen var en replik til renæssancens idealer om kunstværket som et vindue ind til en anden verden. Her lærte man, at vindmøllen lige så meget er en projektionsflade, som den er et konstrueret objekt. I vores tidsalder er det en meditation over kroppen som en glat, metallisk maskine – vores kulturs kommercialiserede hud og det, som gemmer sig indeni.
Peter Spanjer, What Do You Desire, INTER.PBLC., København
Tidens uundgåelige momentum og ren og skær kedsomhed kræver, at nogle må udstråle noget nyt, selv i de øjeblikke, hvor alt føles stort set som det samme. Der var jackpot hos kunstnerdrevne INTER.PBLC. Værkerne føltes selvbevidste på en måde, der er særegen for Peter Spanjer. Med spændte biceps og en nøgen torso, lignede videoerne følelser sat i kød, og åbnede for en kritik, der synliggjorde begærets kulturelle, fænomenologiske og politiske virke. Grænsen mellem kunsten og livet var i høj grad sløret (avantgarden må fryde sig), og for et øjeblik var jeg lige så investeret i værkerne som i verden selv.
– Fafaya Mogensen er kunsthistoriker, kurator og freelancer hos V1 Gallery. Hun er medstifter af det nomadiske udstillingssted Arrange the Ants, som arbejder for at skabe fællesskab og rum for BAME (Black, Asian and Minority Ethnic), femme, queer og arbejdsklassefolk i kunstverdenen.
Se øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender her.
