I et forhistorisk univers, omkring en frossen sø, går en neandertaler søgende rundt. Han kigger ud over det vintergolde landskab, leder efter noget og finder en plante, undersøger den nøje og spiser den. Savlen løber ned i det lange, filtrede skæg. Det gådefulde forhistoriske univers er del af Ulrik Heltofts film, The Origin of Specimen 52v, som har premiere på det københavnske galleri Andersen´s i aften.
Heltoft arbejder analogt og digitalt med fotografi, film og video – ofte i et forsøg på at presse medierne til deres yderste, samtidig med at han bevarer et altmodish Kodak-agtigt præg. Som regel præsenteres film og fotografier i en installatorisk sammenhæng med skærme og projektioner, der underbygger kunstnerens vedvarende undersøgelse af illusion – både den optiske såvel som den personlige og betydningsbærende. Eller som Heltoft selv udtrykker det i dette interview: «Jeg vælger at tro på illusionen». Det forklarer måske også de mange roller som han har antaget i forbindelse med sine værker – som dandy iført fløjlsjakke og overskæg, der kaster spillekort i en brønd; som den anæmiske franske forfatter Xavier de Maistre under dennes husarrest i 1794; som svedende guldgraver under den amerikanske guldfeber og altså aktuelt, som en langhåret neandertalermand iført pels og dyreskind.
Hvad viser du på udstillingen?
Tolv fotografier af planter med titlen Voynich Botanical Studies udført i samarbejde med Miljohn Ruperto og videoen The Origin of Specimen 52v, hvor en neandertalermand planter et frø i et geocentrisk univers. Den handler om oprindelsen af en af planterne – Specimen 52v – som også er motiv i et af fotografierne.
Det er nogle gådefulde fotografier – nogle underligt stiliserede botaniske motiver. Hvad er det med disse blomster og planter? Hvor kommer de fra?
Faktisk er der ingen der ved det. Vores billeder er baseret på illustrationerne i Voynich- manuskriptet som formentlig er fra 1500-tallet. Manuskriptet er skrevet i et ukendt sprog og i krypteret skrift. Det er fyldt med simple botaniske studier – tegninger af uidentificerbare planter, som altså kun findes her i dette manuskript.
Hvad det for en særlig teknik I benytter Jer af?
Planterne er fremstillet i et 3D computerprogram som et skelet – på skelettet er der så lagt en tekstur baseret på diverse fotografier og scanninger af materialer, eksempelvis et gammelt gulvtæppe, kartoffelskræller og hvad man ellers kan finde der har en overflade som kan mime mikroskopiske plantedele. Disse 3D-planter bliver derefter overført til et fotografisk materiale som gør det muligt at fremstille billederne i mørkekammeret. Det er her – ved hjælp af lys og det lysfølsomme materiale – planterne får deres eksistens i den fysiske verden.
I flere af dine foto- og filmværker optræder du selv som protagonist i forskellige kostumer. I værket 1848/1954/2060 – And Other Specimens (2012) optrådte du som guldgraver under den amerikanske guldfeber i 1848 og i den nye The Origin of Specimen 52v er du så neanderthaler. Hvilken betydning har det, at det er dig selv, der antager disse roller?
Det kommer sig nok af at jeg oftest arbejder ud fra et sprogligt eller tekstbaseret oplæg, som fx i min serie 59 Illustrationer (2006). Her tog jeg udgangspunkt i den mundtlige instruktion til et motiv for en tegning som forfatteren Raymond Roussel gav til en privatdetektiv, som så overleverede den til en illustrator, som udførte tegningerne, der siden hen figurerede i Roussels Impressions d’Afrique (1932). Denne instruktion har jeg fulgt, men lavet en fotografisk og personlig fortolkning af den. I den forstand kan man sige at min personlige tilstedeværelse er en del af fortolkningen. Det er også derfor det giver mening at jeg medvirker som figur i mange af mine værker.
Du har boet mange år i USA, har amerikansk familie og har studeret på Yale University. Betyder det noget for din måde at tænke kunst på?
Det betyder meget for mig at kombinere discipliner og det kommer nok derfra. Min morfar er ingeniør og konstruerede blandt andet kameraer, medicinaludstyr og missilsøgningssystemer. Samtidig med at han i sin kælder lavede barokke møbler i palisander til stuerne, hamrede sølvfade, og diverse besynderlige apparater til hverdagsbrug. Blandt andet en titanium-ostehøvl med kuglelejer og teflonbelægning til som kunne håndtere de hårde danske osteskorper. Når man er indskrevet på School of Art på Yale, så tager man halvdelen af sine credits uden for kunstområderne. Det gav mig lejlighed til at studere andre fag end kunst på et højt fagligt niveau. Jeg tror det gav mig muligheden for at afprøve, hvad der sker når man overfører en faglighed til en anden, men det gav mig også blikket for selve det at studere – at sætte sig ind i et stof og bruge det i sit eget projekt var en måde jeg var interesseret i at arbejde på.
Hvordan vil du beskrive din arbejdsform, fremgangsmåde?
Jeg har et par spor – det hurtige improvisatoriske og det virkelig langsomme og der er altid flere projekter igang på samme tid. Eksempelvis er Voynich Botanical Studies et længerevarende projekt, som kommer til at strække sig over de næste par år. Der er 129 planter i manuskriptet og de kommer til at udvikle sig over den tid det tager os at fremstille dem. Foreløbig har vi fremstillet 16. Filmen på udstillingen er mere et skud fra hoften, men indeholder ideer som jeg har haft på «lager» i den mentale skitsebog i længere tid, som neanderthalfiguren og det geocentriske univers – hvor jorden er centrum – som jeg har haft lyste til at arbejde med. Mine værker er altid kædet sammen i en række alias – henvisninger som åbner op for andre værker. Filmen er altså en alias til fotografierne – på grund af den plante som neandertaleren finder. På den måde ligger modellen eller matrixen for mine værker gemt i hinanden og i sig selv. Hvis man ser godt efter vil man derfor opdage en række henvisninger i ét arbejde, som trækker tråde til både tidligere og kommende arbejder.
Er der nogen samtidige kunstnere eller projekter som inspirerer dig?
Der sker så mange fantastiske ting i kunsten lige nu og her i København. Rolf Nowotny har lige haft en flot udstilling hos Christian Andersen – iøvrigt med et fedt chant af Tim Morton. Jeanette Sætre har en udstilling på Antechamber, som jeg virkelig glæder mig til at se. Eller man kan tage ind på Statens Museum for Kunst og se Danh Vos Statue of Liberty-projekt. Det er virkelig inspirerende at der på den kunstscene hvor jeg befinder mig bliver lavet og vist rigtig gode ting. Det er noget med at være tilskuer og en del af det på samme tid som giver energi og inspiration.
Du synes at kredse om fænomenet illusion i stort set alle dine værker. Kan du uddybe hvorfor?
Jeg tror ikke jeg ser det på den måde… Illusionen kan forføre og selvom jeg godt ved, at jeg spiller med på den, så er jeg egentlig ikke så vild med illusion, når jeg tænker over det. Det handler nok om at begrebet forudsætter, at det vi ser er «forvrænget» og at der er noget der er «rigtigt». Så vil jeg nok hellere vælge at tro på illusionen. I Voynich Botanical Studies er vi – modsat de fleste som beskæftiger sig med det – heller ikke interesserede i at afkode manuskriptet. Tværtimod.
Hvorfor blev du kunstner?
Jeg var tiltrukket af det uforklarlige, mystiske og i at betydning kunne ligge uden for selve objektet – at der kunne være en erkendelse og refleksion i en handling eller i et objekt, synes jeg var helt vildt spændende. Da jeg var helt ung,14-15 år gammel, lånte jeg alle de bøger, der var om kunst på biblioteket og blev grebet af det. Jeg sætter virkelig pris på den bibliotekar, som havde lavet udvalget – hvor kunne jeg have spildt min tid! Nå, men jeg ville egentlig være arkitekt, så det tog noget tid inden jeg erkendte at det skulle være kunsten. Peter Bach Nicolaisen aka Stormhat – uden ham var det ikke blevet. Han en vis og klog mand.
