Anna Baks udstillinger i Kunsthal Thy og Vestjyllands Kunstpavillon vil fortælle lokale udviklingshistorier. Fortidens sagnverden og det lækre håndværk fylder mest.
Med inspiration i en legendarisk tv-tilrettelægger forsøger Mia Edelgart og Eva la Cour at åbne for en bred samtale. Men for hvem?
Urkraften Ursula Reuter Christiansen danser mellem valmuer og kaster æg efter bomber i sin forrygende udstilling på Arken.
Modstandspoesi, kalder Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme deres arbejde. På Glyptoteket og Copenhagen Contemporary betoner man især det poetiske.
Malerier fra konkursboet efter Nordic Waste fortæller om et natursyn i skærende kontrast til den forurenede jordbunke i Ølst.
Det tabubelagte og abjekte møder lækker kropspositivisme i Nanna Starcks frodige damer.
Behovet for flere atelierer i København er enormt. I dag åbner 30 nye. Initiativtager Bjørn Nørgaard kalder det en social skulptur.
Udstilling på Arken er velproduceret vold mod sanserne. Det føles som manipulation.
Odalisken er udvandret fra Lina Hashims installation. Måske i protest over, at alle synes at have en mening om den arabiske kvindes krop?
– Fotografiet er en direkte forlængelse af øjet. Det er historieskrivning fra vores eget perspektiv, siger Inuuteq Storch, første grønlandske kunstner i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen.
Lulu Kaalund låner fra traditionelt håndarbejde i værker, der bogstaveligt talt er fyldt med huller.
Sociale medier er ikke frie og trygge rum, hvor vi kan tale om svære konflikter, lød det på gårsdagens debat om institutionernes stillingtagen til krigen i Gaza.
Kerstin Brätsch’ psykedeliske maleri på Munchmuseet er ekstase og arbeid på en gang.
Cecilie Norgaard på O-Overgaden er maleri om maleri på den bedst tænkelige måde.
Vivan Suter har förvandlat Moderna Museet Malmös turbinhall till en djungel.
Der er for tiden flere halvakvatiske krybdyr i København. De fortæller om attituder og mumificering. Og om hvad en udstilling muligvis er.
Kunstkritikk stöds av
