Vi kan her presentere et essay skrevet av Ole Robert Sunde om Yoko Ono og utstillingen på Astrup Fearnley-museet. Det tar sitt utgangspunkt i en romersk embetsmann og klangen av Yoko Ono…
Museerne fejrer rekordhøje besøgstal. Andre vil lukke Kulturministeriet. Det hænger på en måde sammen. Og så er institutionelle samarbejder blevet tidens løsen.
I Kjell Bjørgeengens utstilling på Galleri K er videosynthesizeren et skapende og sansende subjekt som former verden med oss, ikke bare for oss.
Nanna Debois Buhl opstiller en visuel model af astrofotografiets historie. Men den stramme abstraktion levner ikke meget plads til de kvindelige astronomer, der ellers trækkes frem fra glemslen.
Har kvinnliga konstnärer någonsin varit lika framträdande som i Sverige våren 2020?
Kunstkritikk stöds av
